Møde om beskæring af træer ved Kærlighedsstien

Tid: Lørdag den 11. november kl. 12
Mødested: Åasen på Åløkkeskolen

Skal træerne – eller nogle af dem – på den øverste del af skråningen mellem Kærlighedsstien og Langesøstien beskæres eller fjernes? Beboerne langs med Kærlighedsstien er blevet spurgt i en rundspørge. Mødet indkaldes i samarbejde med grundejerforeningen, hvor alle besvarelser på rundspørgen og kommentarer til den lægges frem for de deltagende. Alle er velkomne.

Mødet skulle have været holdt udendørs, men rykker ind i Åasen, som er den lave bygning i den østlige ende af skolegården på Åløkkeskolen.

Axel Lund Henriksen, formand for Åløkkekvarterets Grundejerforening er ordstyrer for denne dagsorden:

1. Velkomst ved initiativtager Troels Troelsen. Han har selv grund ud til Kærlighedsstien og er suppleant i grundejerforeningens bestyrelse.

2. Axel Lund Henriksen forklarer grundejerforeningens formål med at gå ind i sager som denne.

3. Præsentation af rundspørgen ved Troels. Præsentation på kort.

4. Debat om et løsningsforslag.

5. Tilslutning til et løsningsforslag.

Åløkkekvarterets Grundejerforening

Nyt til halloween i Åløkkeskoven: Vær med til at skære græskar

Du komme med kniv og kreativitet. vi kommer med græskar. Så skal denne fætter nok få en masse venner at lyse op i skoven sammen med. Foto: Carsten Aadahl MadsenTirsdag den 31. oktober er der hallo­ween i Åløkkeskoven. Og to dage før, 29. oktober, kan I hjælpe med at skære vores græskar ud.
Halloween nærmer sig, og det samme gør halloween i Åløkkeskoven. En stemningsfuld aften, som du i år kan hjælpe med at gøre helt uforglemmelig.
Åløkkekvarterets Grundejerforening har nemlig med hjælp fra den lokale Rema 1000 i Tekstilparken skaffet ekstra mange græskar, så vi kan fylde skoven med lysende græskarhoveder. Men vi kan ikke selv nå at skære dem ud.
Vi har derfor brug for hjælp fra kreative sjæle til udskæring af endnu flere græskar, så vi i år kan skabe det største halloween-arrangement nogensinde i Åløkkeskoven.
Hjælp os med at skære
Derfor inviterer vi alle til at komme ned ved bålpladsen på Den Gamle Golfbane to dage før, søndag den 29. oktober kl. 13 til 15. Så holder vi Store Skæredag, ligesom vi før sankthansbålet har holdt Store Brændedag.
Vi stiller med græskarrene. I skal bare komme med knive eller andre skæreredskaber, og så går vi i gang. Grundejerforeningen giver øl og vand, og når halloween i Åløkkeskoven er overstået tirsdag kl. 21, er I velkomne og opfordres til at tage jeres egne græskar med hjem.
Opstillere søges
I kan også hjælpe i timerne op til hallo­ween. Vi skal nemlig bruge 10-15 børn eller voksne til at hjælpe med at sætte græskar ud i skoven og tænde lysene.
Det plejer at være sjovt, og jo flere vi er, jo hurtigere går det.
Opstilling og optænding foregår tirsdag den 31. oktober fra kl. 16 til 17.30. Mødested: Skovbrynet ved Mogensensvej. Mail til martin.didriksen@mail.dk, hvis du kan hjælpe.
Og så er det halloween
Lysene til halloween i Åløkkeskoven er i år tændt fra klokken 17.30 til 20.30.
Der er tre oplyste indgange til skoven:
1. Fra enden af Mogensensvej
2. Fra enden af Dronning Olgas Vej
3. Fra enden af det lille Åløkkevænge
Når I har fulgt de lysende stier i skoven, kan I købe varm kakao i pavillonen ved bålpladsen. Både til børn og til voksne.
Eventuelt overskud fra salget går til at sikre afholdelse af halloween i Åløkkeskoven næste år. Kom med til den hyggelige aften og hils på naboerne … hvis du kan få øje på dem.
Nærmere detaljer kan læses i løbet af oktober på grundejeforeningens hjemmeside, Åløkke.dk, og bliver delt på de lokale facebooksider.
s
Hold lygterne hjemme
For at bevare den gode, uhyggelige stemning i skoven, vil vi bede jer om at lade være med at tænde lommelygter, stavlygter eller andre elektriske lygter, når I går rundt på de lysende stier.
Martin Didriksen og Alexander Danker
Åløkkekvarterets Grundejerforening

Sankthans i børnehøjde

Sådan så det ud, da vi holdt sankthans i 2010. I mange år kom der op mod 1000 deltagere til grundejerforeningens årlige sankthansbål. Foto: Hans Faarup

Sådan så det ud, da vi holdt sankthans i 2010. I mange år kom der op mod 1000 deltagere til grundejerforeningens årlige sankthansbål. Foto: Hans Faarup

Kom til Åløkkekvarterets børnevenlige sankthansbål 23. juni. Bemærk at grillen tændes klokken 17.30, og at bålet tændes klokken 20.30.

23. juni er det sankthansaften, og i år holder Åløkkekvarterets Grundejerforening i samarbejde med Gråbrødre Spejdergruppe og Gammel Tarup Grundejerforening sankthansbål, der tilgodeser børnefamilier … og alle andre beboere i Tarup og Åløkke.

Vi stiller en stor grill op, som frit kan benyttes. Så vi håber, I medbringer aftensmaden i picnickurv og spiser sammen på Den Gamle Golfbane.

Drikkevarer skal du selv medbringe, da der ikke vil være salg af drikkevarer.

Heksekonkurrence
For børnene holdes der heksekonkurrence med præmier. Hvert barn kan medbringe en hjemmelavet sankthansheks, som bedømmes af en dommerkomite bestående af spejdere.

Der bedømmes i tre kategorier: Flotteste, mest kreative og mest uhyggelige. Det er ikke tanken at brænde heksene af. De kan tages med hjem igen bagefter.

Brænde og sang
Da kommunen har forbudt os at sanke brænde i Åløkkeskoven, arbejdes der på en anden løsning.

Vi melder ud på facebooksiden ”Åløkkekvarteret, 5000 Odense C”, hvis der er brug for hjælp til at hente eller stable brændet.

Traditionen tro synger vi fællessang, når bålet er tændt, og der arbejdes på at få et lokalt kor til at synge for. Det kan I også læse mere om på Facebook.

Program
17.00: Aktiviteter for børn med spejderne, snobrød over bål.
17.30 Åben grill – fælles picnic.
18.30 Kåring af vinderne i heksekonkurrence
20.30 Bålet tændes.

Sankthansbålet holdes på Den Gamle Golfbane, hvor man finder pavillonen, balancemolekylerne og bålstedet.

Man kan komme ind til området ad flere veje. Her er tre af dem:

1. Fra Rugårdsvej går man ind ved Tekstilparken, passerer fårene og følger stien langs Bolbro Rende hen til broen og går til venstre.
2. Kommer man oppe fra Åløkkeskoven skal man krydse Bolbro Rende ad broen og fortsætte 50 meter fremad.
3. Fra Søhusstien går man ned ad den lille grussti der, hvor Jægerhusstien krydser.

Fra golf til spejderhytte

Den Gamle Golfbane kaldes sådan, fordi her lå Odense Golfklubs bane fra 1962 til 1980. Med ni huller og et klubhus, som i dag er spejderhytte.

Det fortælles, at man på visse af træerne stadig kan se mærker efter vildfarne golfbolde.

Axel Lund Henriksen
På vegne af Åløkkekvarterets Grundejerforening, Gl. Tarup Grundejerforening og Gråbrødre Spejdergruppe

Blomsterkasser kan dæmpe fart på vejene

En ”bytteboks” kunne for eksempel se sådan ud. Den kan opstilles som forsøg i en periode og være med til at dæmpe trafikken. Illustration: Odense Kommune3. maj havde Åløkkekvarterets Grundejerforening og Tarup Grundejerforening inviteret to ledende embedsfolk fra kommunens klima- og miljøforvaltning til møde om trafik.
(Artiklen kunne læses i Kuréren 6-2023)
Omdrejningspunktet var mulige ideer og løsninger til grønne, aktive adfærdsmønstre i forhold til CO2 og trafikadfærd som en del af kommunens klima-handleplan 2030.
Lukningen af Thomas B. Thriges Gade og det efterfølgende anlægsarbejde med letbanen har skabt en situation, der deler vores kvarter.
Der er voldsomme støjgener fra tung og hurtigkørende trafik ad Åløkke Allé, hvilket også har indflydelse på de omkringliggende ”boligveje”, det vil sige veje, som ikke løser en overordnet trafikal opgave for byens sammenhæng.
Opbakning til vejlukning
Grundejerforeningens generalforsamling gav i marts bestyrelsen næsten 100 procent opbakning (40 for og to imod) til at arbejde for at få lukket Åløkke Allé ved Næsbyvej. Bestyrelsens trafikudvalg har derfor fokus på dette.
Vores korte budskab til Klima- og Miljøforvaltningen er en opbakning til at Åløkke Allé bliver lukket ved Næsbyvej. Samtidig med, at man arbejder på at reducere gennemkørende tung trafik op ad strækningen Næsbyvej/Toldbodgade/Åløkke Allé til gavn for kommunens grønne mobilitetsplan.
Blomsterkasser og bænke
Her er et lille udvalg af de mange forslag, kommunen gerne vil hjælpe med at gennemføre som midlertidige eksperimenter, for eksempel om sommeren:
– Et par parkeringspladser på en af vejene omdannes midlertidigt til et opholdsrum/cykelparkering/opsamlingspunkt for samkørsel. For eksempel med plantekasser og bytteboks. Fungerer også som fartdæmpning, som kan være med til at ændre adfærden hos bilisterne.
– Lån en elcykel/elladcykel til lokalområdet i en periode.
– Etablér en samkørselsbænk, et opsamlingspunkt for samkørsel.
– Klimatopmødet i lokalområdet. Kommunens folk tager rundt med et digitalt værktøj der giver viden om klimaet og overblik over vores personlige CO2-aftryk.
Hvis en gruppe beboere ønsker et forsøg med at dæmpe farten med en blomsterkasse, som skal stå på vejen, skal blomsterkassen som miminum stå der i tre måneder. Beboerne skal selv være ansvarlige for at passe blomsterne og blomsterkasserne skal opstilles i samarbejde med politiet og kommunens vej- og parkafdeling.
Se kommunens forslag
I bunden af denne artikel ligger et referat af mødet mellem grundejerforeningen og Klima- og Miljøforvaltningen. Heri kan I se en vifte af ideer, som forvaltningen. Klik på linket nederst, så åbner dokumentet sig.
Trafikudvalget opfordrer alle beboere på boligveje til at tale sammen og finde inspiration til hvorledes de enkelte veje kan gøres hyggelige og mere sikre gennem grøn, bæredygtig adfærd.
Michael Holck
Trafikudvalget

Til møde med klimarådmand

(Artiklen kunne læses i Kuréren 6-2023)

Åløkkekvarterets Grundejerforening deltager i et samarbejde med andre af byens grundejerforeninger, der hedder By & Vand. Samarbejdet organiseres af Odense Byforening.

Siden sidst har vi deltaget i et møde med borgmesteren som repræsentant for foreningerne i By & Vand. Der er desuden aftalt et møde med rådmanden for den nye klima- og miljøforvaltning, Tim Vermund. Mødet finder sted kort efter at dette blad er gået i trykken.

Læs om mødet i september-Kuréren eller følg med på grundejerforeningens hjemmeside, Åløkke.dk.

Og hvorfor er vi så med til de møder? Blandt andet fordi vi ønsker at sikre os løbende indflydelse på mobilitetsplanen frem mod 2023, mere end indholdet af de forslag som er lagt frem på nuværende tidspunkt, da de kan være forældede om 1-2 år.

Axel Lund Henriksen
formand for Åløkkekvarterets Grundejerforening

Strømpeforing mod rotter fra kloakrør

(Artiklen kunne læses i Kuréren 6-2023)

De seneste måneder har der været mange rotter ved Langesøstien. Kunne det skyldes, at rør, der fører kloakvand væk fra Gartnerbyen er blevet koblet forkert sammen, så der ledes kloakvand – og rotter – ud i bassinet langs med Langesøstien?

Det har grundejerforeningen spurgt Vandcenter Syd, som svarer:

”Som konsekvens af rotteproblemer i området, har vi derudover sidste år strømpeforet en stor ledning langs det nye bassin, som var i ringe tilstand med mange utætheder, hvor rotter kunne trænge ind og ud. Dermed er alle vores hovedledninger i området relativt nye eller nyligt renoverede.”

En strømpeføring vil sige, at man fører en ny glasfiberslange (strømpen) ind i et defekt rør, som dermed bliver tæt igen.

Vandcenter Syd opfordrer grundejerne til at melde problemerne til kommunen. Den opfordring kan vi kun give videre endnu engang.

Axel Lund Henriksen
formand for Åløkkekvarterets Grundejerforening

Ingen bevarende lokalplan endnu

Hvad er op og ned i snakken om bevarende lokalplan? Det forsøger grundejerforeningen at sætte sig ind i med nyt arkitekturudvalg.

(Artiklen kunne læses i Kuréren 6-2023)
15. maj holdt grundejerforeningens arkitekturudvalg møde med By- og Kulturforvaltningen for at høre, hvordan processen er, hvis det på et tidspunkt kommer på tale med en bevarende lokalplan for Åløkkekvarteret.

En bevarende lokalplan, hvor husejere pålægges restriktioner for, hvordan huse må renoveres, var et af de store emner på grundejerforeningens generalforsamling.

I første omgang har vi sat os for at blive klogere på hvilke fordele og ulemper der ville være ved at eje et hus i et område med en bevarende lokalplan.

Ingen aktuelle planer
Det er også vigtigt at sikre, at vi bliver hørt, hvis kommunen en dag beslutter at sætte gang i arbejdet med en bevarende lokalplan. Hvilket kommunen ikke har planer om i øjeblikket.

Men som i alle andre kvarterer i Odense holder forvaltningen øje med, om der sker væsentlige ændringer, som kalder på en bevarende lokalplan. Herunder især ansøgninger om at rive huse ned.

Axel Lund Henriksen
formand for grundejerforeningen

Nye bestyrelsesposter i grundejerforeningen

På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen i Åløkkekvarterets Grundejerforening har bestyrelsen konstitueret sig således:

Formand: Axel Lund Henriksen, Dronning Olgas Vej.
Næstformand: Michael Holck, Åløkke Allé.
Kasserer: Martin Didriksen, Dronning Olgas Vej.
Sekretær: Hans Faarup, Dronning Olgas Vej.

Derudover er der nedsat følgende udvalg (med udvalgsformænd i parentes)
Økonomiudvalg (Martin Didriksen), medlemsudvalg (Line Errebo, Prins Valdemars Vej), Trafikudvalg (Michael Holck), kommunikationsudvalg (Hans Faarup), skovudvalg (Line Errebo), arrangementsudvalg (Axel Lund Henriksen), arkitekturudvalg (Troels Troelsen). Desuden har vi et festudvalg.
Hans Faarup

Opbakning fra beboerne til at arbejde videre med Åløkke Allé

Der var god stemning og diskussionslyst ved den årlige generalforsamling i grundejerforeningen. Til højre sidder nuværende formand Axel Lund Henriksen. Foto: Kuréren

Onsdag den 15. marts 2023 holdt vi den årlige generalforsamling i Åløkkekvarterets Grundejerforening. 38 deltagere (inklusive bestyrelsen) mødte op i Åasen, hvor der især blev diskuteret to emner: Trafik og bevarende lokalplan.

Lauge Vestergaard blev valgt til dirigent og gav straks ordet til formand Axel Lund Henriksen, som gav sin beretning for det forløbne år.

– Vi startede året med at finde ud af, hvordan vi skulle arbejde i bestyrelsen. Har nedsat en række udvalg.

– Trafikudvalget har arbejdet sammen med kommunen om trafikken gennem vores kvarter. Vi har genoptaget vores samarbejde med Gl. Tarup Grundejerforening om Rugårdsvej.

Skovudvalget arbejder med det grønne område. Et meget roligt år, men vi holder øje med udviklingen i Åløkkeskoven. Vi søger aktindsigter, og der er ingen aktuelle planer.

– I kommunikationsudvalget har vi har diskuteret, om Kuréren skal gøres online. Der er brug for flere annoncører. Kuréren har en levetid på et par år frem med det nuværende underskud.

Hjælp søges til sankthans

–  Arrangementsudvalgets største opgave var at holde halloween. Meget positivt. Mange deltagere i skoven. Men vi fik en kæp i hjulet, da vi blev ringet op kort før sankthans og fik at vide, at vi ikke måtte sanke brænde i skoven. Der skal findes en ny model, så vi efterlyser folk til at hjælpe med sankthans. Vi har fået forslag fra Bill Potter, Johannevej, om at holde sæbekasseløb for kvarterets børn, det støtter bestyrelsen op om.

Samarbejdsudvalget deltager i møder med andre grundejerforeninger i byen. Har mødtes med borgmesteren og fremført vores tanker om kvarteret og skolen, som vi forventer om få år er for lille, når børnene fra Gartnerbyen skal gå der. Vi samarbejder med skolebestyrelsen.

Arkitekturudvalget blev nedsat i løbet af året med det formål at debattere, om vi skal arbejde for en bevarende lokalplan for området.

Velfærdsudvalget varetager vores interesser i Velfærdens Fundament. Vi fik etableret, at der skal bruges over en million kroner på at sikre god adgang til vores natur. Og sikre at den ikke slides op. Vi har mødt aktørerne på havnen og fået gode kontakter dernede. Status: Vi er lige nu i planlægningsfasen, I vil først se resultaterne fra 2024 og frem.

Kærlighedsstiens bidrag

En beboer på Thomas Overskous Vej foreslog, at Kærlighedsstien godt levere brænde til sankthans. Den er ikke en del af skovreglerne. Stien er for god til bare at gro til. han Har opfordret kommunens parkforvaltning til at gøre det.

Axel Lund Henriksen svarede, at han har gået en tur der med parkforvalteren, og at der skal ses på muligheden.

Der blev klappet ad beretningen.

Flere møder – mere forsikring

Kasserer Alexander Danker fremlagde årets regnskab, som blandt andet viste, at vi er gået ned i indtægter. 121.425 kroner i indtægt mod 126.150 i 2021.

– Udgifter til møder steget voldsomt, fordi der ikke blev holdt så mange møder i corona-tiden. Vi er tilbage ved det normale beløb nu, bemærkede kassereren.

I 2021 brugte vi blot 1200 kroner på onlinemøder, mens vi i 2022 har brugt 22.141 kroner på møder. Herunder en forårsfest og en julefrokost. Til gengæld er vores udgifter til advokat faldet fra 51.250 kroner i 2021 til 4962 kroner i 2022. Årsagen til det store beløb i 2021 var sagen om Åløkkeskoven.

– Som noget nyt har vi nu tre slags forsikringer. Der er en arrangementsforsikring og en bestyrelsesforsikring. Udgiften er lige nu 8400 kroner om året. Det var 2000 kroner året før, og det vil stige til næste år.

Vores udgifter var i 2022 på 73.125 mod 100.880 kroner i 2021. Det gav et overskud for 2022 på 47.903 kroner mod 25.269 kroner i 2021. Det betyder, at vores kassebeholdning er på 112.403 kroner.

– Belært af erfaringer fra skoven, er det godt at have en kassebeholdning. Regnskabet er revideret og godkendt af revisor, tilføjede Alexander Danker.

Græskarkøb til halloween

Et medlem ville vide, hvorfor der ikke var flere græskar ved halloween.

Henrik Kjær Larsen fra bestyrelsen svarede, at der er købt samme antal græskar som tidligere år. I forbindelse med corona blev der opbygget et lager af det, der ligger ud over græskar. Så derfor blev indkøbet mindre end sidst. Desuden brugte vi ikke 1000 kroner på cognac. Som forsøg. Det var folk ikke helt tilfredse med. Så vi brugte 2500 kroner mindre end sidst. Antallet af græskar er bestemt af, hvor meget institutionerne mener, de kan kapere. De er mere pressede på tid, to børnehaver faldt fra. De to skoler kan også kun skære det halve af, hvad de plejer. Der blev sat 105 ned i skoven. Der plejer at være 120.

Et medlem foreslog at få flere til at deltage i skæringen af græskar

Et medlem opfordrede bestyrelsen til at fortsætte med at bruge penge på møder, gaver og forkælelse af bestyrelsen.

Deltager foreslog om vi ikke kunne blive en tvungen grundejerforening i stedet for frivillig. Formanden svarede, at vi hellere vil være en attraktiv forening, som folk frivilligt melder sig ind i.

Det blev ligeledes foreslået at gøre de første to år gratis for at lokke flere med i foreningen. I øjeblikket er hver tredje husstand i området medlem.

Kirsebærtræer og skovkonto

Grundejerforeningen bestyrer også tre andre konti, som kasserer Alexander Danker redegjorde for.

Kontoen for japanske kirsebærtræer på Ny Kongevej, hvor 32 husstande har indbetalt fra 500 til 2500 kroner, har 39.000 kroner tilbage til fortsat udskiftning af træer.

Indsamlingen Bevar Åløkkeskoven har 24.289 kroner stående. De penge bliver der ikke rørt ved, før skoven er truet igen.

Halloween har fået sit eget selvstændige regnskab uafhængigt af grundejerforeningen. Arrangementet havde i 2022 indtægter på 12.435 kroner og udgifter på 9161 kroner. Der står nu 3273 kroner på kontoen.

Kassereren forklarede den store indtægt med, at halloween har modtaget en donation på 10.000 kroner fra Spar Nord Fonden. En stor del af de penge gik til at forbedre el-forsyningen ved den gamle golbane.

Regnskabet er revideret og godkendt af vores revisor, Nils Aaskov.

Forslag 1: Lukning af Åløkke Allé

Så var det tid til indkomne forslag. På forhånd havde bestyrelsen meddelt gennem Kuréren, at man satte et forslag om Åløkke Allé på dagsordenen. Op til generalforsamlingen indløb der yderligere to forslag fra samme medlem.

Michael Holck (tv.) gav beretning fra trafikudvalget. Foto: Hans Faarup

Inden da gav Michael Holck en beretning om trafikudvalgets arbejde siden sidst:

– Projektet Tryghed på boligveje, hvor By- og Kulturudvalget undersøgte trygheden på kvarterets boligveje. Her kom Abigaelsvej  i betragtning til et seks måneders prøveforsøg, der skulle dæmme op for smutvejskørsel ved at lukke vejen ud mod Toldbodgade.

– Vi har fået lavet en del friske trafikmålinger, for at se hvorledes trafikken i området udvikler sig, dette primært for at synliggøre problemerne overfor kommunen. I den forbindelse har vi været til et møde med rådmand Søren Windell og hans kontorchef, hvor vi fik mulighed for at lufte vores forslag til mere tålelig trafikafvikling på Åløkke Allé, primært på grund af den massive gennemkørsel af tung og hurtig trafik. Der kom ikke noget konkret ud af dette møde, da den grønne mobilitetsplan var i støbeskeen plus det faktum at Konservative og Venstre gerne vil imødekomme erhvervslivet.

– Der har være en del usikkerhed om parkering på græsrabatten mellem fortov og vej på Prinsesse Maries Allé og Ny Kongevej, den usikkerhed skulle gerne være fortid.

– I går var der adgang til rådhuset, hvor det første borgermøde om den Grønne Mobilitetsplan blev fremlagt. Direktøren Michael Frederiksen for Klima- og Miljøforvaltningen fremlagde det ambitiøse projekt, som størstedelen af jer her i aften nok har kendskab til. Tre rådgivere havde fået til opgave at komme med hver deres løsning, løsninger som i grove træk var meget identiske.

– Vi er i bestyrelsen enige om, at der ligger rigtig mange gode og spændende perspektiver for vores og de omkringliggende områder i de forslag, der blev fremlagt. Jo mindre trafik – især den tunge og gennemkørende trafik som vi har i vores kvarter, og her tænker vi primært på Åløkke Allé og Rugårdsvej – jo mere vil det gavne vores kvarter i form af sikker skolevej og generel færdsel, færre støjgener og en større samhørighed og kvalitet i kvarteret. Vi vil her i aften meget gerne høre, hvad jeres holdninger og ideer til de planer, som vi i de sidste tre uger har lagt øre til i medierne.

Michael Holck begrundede forslaget med, at bestyrelsen ønsker at høre, om medlemmerne vil give os mandat til at arbejde ind i mobilitetsplanen om trafikken på Åløkke Allé.

Kommentarer fra deltagerne

– Minder denne ikke om vindmølledebatten? Alle vil gerne have dem, men ingen vil have dem i baghaven. Ved vi, hvor meget der er gennemkørende trafik?

– Et vigtigt element i alle tre projekter er, at farten sænkes i alle byzoner. Og det er nok ikke til diskussion. Der arbejdes også med fortrinskørsel for el frem for benzin. Jeg vil appellere til, at vi giver det mandat til trafikudvalgets videre drøftelse.

– Jeg har altid haft en drøm om at lukke Åløkke Alle ved skoven og lade skoven gro hen over vejen.

– Hvis man entydigt siger, at man skal arbejde for at lukke Åløkke Allé, er det ikke målet at arbejde for begrænsning af trafikken på Åløkke Allé. Et problem e,r at man skubber trafikken ud i andre områder. Skulle man foreslå kommunen at lukke Åløkke Allé i en periode som forsøg?

– Luk Åløkke Allé mellem Næsbyvej og Toldbodgade. Så er der ingen mulighed for at køre igennem.

– Luk Åløkke Allé ved Næsbyvej og indfør 30 km/t på Toldbodgade. Så kan det godt være, man får noget af trafikken skubbet væk.

Svar fra udvalg

Jan Skovbo fra trafikudvalget opfordret til, at man samarbejder med kommunen om forsøgsordninger.

Der blev diskuteret livligt i pausen. Foto: Hans Faarup

– Vi kunne for eksempel bidrage med at lukke Åløkke Allé i halvt år eller ændringer i trafiklys. Støj er også, når man bor i fjerde række fra Rugårdsvej, hvor man påvirkes af trafik, som burde køre et andet sted. Vi har pt. 20.000 biler i døgnet på Åløkke Allé. De biler fortsætter ikke ind til byen. De har ikke ærinde her eller i bymidten. Åløkke Allé er det eneste sted i Odense, hvor man stadig kan køre på tværs af byen.

– Jeg kører tit og har store trailere og vi holder her, fordi det er et knudepunkt, hvor bilerne ikke kan komme igennem. Hvis du lukker ved skoven, får du et kæmpeproblem ved Toldbodgade.

– Ideen er jo at trafikken skal reduceres væsentligt. Det her bliver kun lavet for at trafikken IKKE skal køre der. Det er ikke et problem. I kommunen vil de sige til dit svar:

Michael Holck: Ja, meningen er at man vil lukke af, så der ikke kommer gennemkørsel. 600-800 lastvogne kører igennem i døgnet. 40-45 procent af trafikken på Åløkke Allé er gennemkørende. Ideen er at lukke af for gennemkørsel.

Jan Skovbo: Hvis man tager 100 procent, 20.000 biler, og fjerner al uvedkommende færdsel, så er der plads til dem, der SKAL køre ind. Det gælder også ind til centrum.

Mandatet til bestyrelsen

Ordstyrer Lauge Vestergaard rundede den livlige debat af med at foreslå. at forsamlingen gav bestyrelsen mandat til at arbejde videre med at lukke Åløkke Allé i en eller anden form

Forsamlingen blev bedt om at stemme for at give bestyrelsen mandat til at arbejde videre med at lukke Åløkke Allé, hvor de afledte effekter på de andre veje også tages i betragtning.

Håndsoprækning: 2 imod. 36 for.

Forslag 2: Bevarende lokalplan

Troels Troelsen, Thomas Overskous Vej begrundede sit forslag:

– Jeg læste om bevarende lokalplan for Hunderupkvarteret. Har forslaget fra Hunderupkvarteret om murermestervillaerne med til mødet. Hvis Hunderup-forslaget havde gjaldt her, ville det blive svært at gøre noget ved husene.

Troels Troelsen stillede to forslag til generalforsamlingen og er nu selv valgt til bestyrelsen som suppleant. Foto: Hans Faarup

Han læste uddrag om, hvordan sokler og malede mure, tagrender af zink, eksisterende kviste og skorstene skulle vedligeholdes.

– Originale døre bevares. Originale vinduer bevares. Samt krav til vinduer med termoruder, støbte sålbænke og ikke skifer, tilbygninger skal være i original stil. Det er under en tredjedel af husene på vores gader, der kunne leve op til disse krav. Husene taber i værdi med de krav. Det her må IKKE ske for vort kvarter.

Troels Troelsen henviste til, at beboere i Hunderupkvarteret ikke ville have stemt for deres bevarende lokalplan, hvis de havde vidst, hvad der stod i den.

– Vores kvarter skal ikke være et museum ligesom Gerthasminde. Jeg har erfaring med ejerskab af bevaringsværdige bygninger.

Kommentarer til forslaget

Carsten Aadahl Madsen fra bestyrelsen forklarede om baggrunden for, at der overhovedet bliver diskuteret bevarende lokalplan:

– For et år siden fik vi en henvendelse fra beboere, hvis naboer ville rive hus ned og bygge et 26 meter langt hus på grunden i ét plan med høj rejsning, som ville skygge ind i naboernes haver. Naboerne spurgte, om vi kunne gøre noget. Bestyrelsen var enig om, at det her har vi slet ikke mandat til at forholde os til. Derfor spørger vi i aften: Har vi brug for en bevarende lokalplan? Er det noget, vi skal arbejde for. Hvis man selv er med til at udforme den, jo mere bestemmer vi selv, og hvor stram den skal være. Derfor spørger vi, er der nogen her i kvarteret, der har en mening og kan hjælpe med viden og erfaring?

Beboer: – Jeg bor selv i gammelt hus, men man skal passe på med at komme over i den bevaringsklasse, Troels siger. De unge mennesker har ikke økonomi til at renovere sådanne huse. Det bliver så dyrt, at unge mennesker ikke har penge til at holde det vedlige. Ønsker vi at have nabohuse, der ikke bliver vedligeholdt?

Beboer: – Vi kan vel godt have en holdning til, at man ikke bare kan bygge et moderne betonhus?

Carsten Aadahl Madsen: – Vi skal også huske, at mange har forelsket sig i det kvarter, fordi det ser ud som det gør.

Beboer: – Du vil ikke, Troels, bo i et museum, du vil ikke bo i Klondyke. Jeg vil gerne bo et sted, hvor husene harmonerer med hinanden. Men jeg tror ikke, det er sort-hvidt. Hvis vi nu har et pænt, gammelt hus fra 30’erne og sætter termoruder i, vil kommunen så forlange at vi sættergammeldages ruder i?

Troels Troelsen:-  Hele den debat i Hunderup blev overtaget af kommunen, og man startede en proces, der ikke kan standses.

Beboer: – Bunder det her ikke i, at vi ikke har en pligt til at være med i en grundejerforening. Så længe vi har en frivillig grundejerforening har det ikke nogen gang på jord

Axel Lund Henriksen: – Jeg vil understrege, at vi ikke arbejder for en bevarende lokalplan, men at vi har nedsat udvalget for at undersøge det.

Carsten Aadahl Madsen tilføjede, at der ikke er nogen aktivitet i arkitekturudvalget endnu.

Beboer: – Der er vel ikke noget i vejen for, at bestyrelsen kan undersøge, om der findes et behov for at arbejde for en bevarende lokalplan.

Beboer: – Tror det store flertal har et lidt mere praktisk syn på det. Hvis I skal arbejde videre med en lokalplan, skal det være hovedsigtet, og ikke de ydre ting.

Troels Troelsen:- Det bliver noget copycat, kommunen kommer frem til, det bliver veldefineret og velbeskrevet. Med mit kendskab til klasse 4 kommer der et sæt håndjern, som bliver meget stramme. Skal vi aktivt videre med at få en bevarende lokalplan? Eller skal vi lade de få huse, der er blevet væltet, bruges som skrækeksempel, der udløser en bevarende lokalplan?

Dirigent Lauge Vestergaard opfordrede til, at udvalget, der er nedsat, undersøger emnet inden næste generalforsamling

En beboer foreslog at stemme om, hvorvidt vi ønsker en bevarende lokalplan eller ej.

Martin Didriksen fra bestyrelsen: – I bestyrelsen har vi snakket om at arrangere møder med oplæg fra folk, der ved noget om det.

Carsten Aadahl Madsen: – Det er heller ikke bestyrelsen, der har stillet forslaget, fordi vi ikke ved nok om det.

Troels Troelsen: – Jeg stillede forslaget, fordi jeg ville vide, om mine tanker var for langt væk fra beboerne. Beder om, at forsamlingen tilkendegiver, om de er enige med mig.

Flere deltagere udtrykte stor interesse for at vide mere om bevarende lokalplan, inden man kan tage stilling til det. Formand Axel Lund Henriksen forsikrede Troels Troelsen om, at der ikke har været noget forsøg på at holde ham udenfor.

Troels Troelsen valgte herefter at trække sit forslag og bede om at kunne deltage i arkitekturudvalget, samt at emnet tages op på næste generalforsamling.

Og så var der pause med kaffe, te, boller og othellokage.

Der er tradition for at servere othellokage ved den årlige generalforsamling. I år blev der næsten spist op, fordi vi var så mange deltagere- Foto: hans Faarup

Forslag 3: Kurérens udgivelsesdag

Troels Troelsen begrundede sit forslag:

– Kuréren udkommer ikke helt samtidig med mit behov, fordi det udkommer for sent til de arrangementer, jeg gerne vil deltage i. Opfordring til at kigge udgivelsestidspunkter og deadlines. Opfordring til dem, der bidrager, sådan at foromtalerne er med i tide.

Det noterede bladredaktøren sig og lovede at minde skribenterne om at være mere opmærksomme på at få omtalt arrangementer i god tid.

Nyt ansigt i bestyrelsen

Bestyrelsesmedlemmer i Åløkkekvarterets Grundejerforening vælges for to år ad gangen. I år var Axel Lund Henriksen, Alexander Danker og Henrik Kjær Larsen på valg i år. Henrik genopstillede ikke

Suppleanterne vælges for et år ad gangen, så Martin Didriksen og Carsten Aadahl Madsen var også på valg. Martin Didriksen stillede op til den ledige plads i bestyrelsen

Da der ikke var andre kandidater blev Martin Didriksen, Alexander Danker og Axel Lund Henriksen valgt til bestyrelsen.

Troels Troelsen og Carsten Aadahl Madsen stillede op som suppleant. Ingen modkandidater. De blev valgt.

Fastsættelse af årskontingent

Ingen ændringer. Det koster fortsat 300 kroner om året pr. husstand.

Eventuelt

Axel Lund Henriksen opfordrede til at deltage i skraldeindsamlingen 26. marts kl. 9-12 for enden af Dronning Olgas Vej. Vi fjernede 134 kg sidste år.

Billedet er taget kort før, generalforsamlingen begyndte. Der var lige akkurat stole nok til alle deltagere. Foto: Hans Faarup

En beboer undrede sig over, at bestyrelsens adresser ikke længere stod i Kuréren. Det kommer de, lovede redaktøren.

Beboer: – Kender nogen reglerne for færdsel på stierne i skoven, om der kan gøres noget for at forhindre knallertkørsel i skoven, der kører for stærkt og er til fare for barnevogne?

En anden beboer svarede, at på befæstede stier må man køre på cykel og knallert. På de små stier må der ikke køres cykel eller knallert.

Axel Lund Henriksen: – Vi tager det med til kommunen, vi har en dialog om det. Få sat det med befæstede stier og knallertkørsel slået fast.

Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde, som er 29. marts.

Mødet sluttede præcis kl. 21.

Referent: Hans Faarup

Mulig lukning af Åløkke Allé tages op på generalforsamling

Sådan så der ud i Åasen ved den seneste generalforsamling i 2022. Foto: Peer Gyldenbrand Jochumsen

Åløkkekvarterets Grundejerforening har generalforsamling i Åasen 15. marts kl. 19. Bestyrelsen vil gerne diskutere eventuel lukning af vej.

Skal bestyrelsen i Åløkkekvarterets Grundejerforening arbejde for at få lukket Åløkke Allé mellem Næsbyvej og Åløkkehaven?

Det spørgsmål sætter bestyrelsen til debat på foreningens generalforsamling 15. marts.
Forslaget om vejlukning har været oppe at vende mange gange og er højaktuelt, fordi byrådet snart skal tage stilling til en ny grøn trafikplan, som kan medføre lukning af visse indfaldsveje.

De er på valg
Bestyrelsesmedlemmerne Axel Lund Henriksen, Dronning Olgas Vej, Alexander Danker, Johannevej, og Henrik Kjær Larsen, Prins Valdemars Vej, er på valg.

Det samme er suppleanterne Martin Didriksen, Dronning Olgas Vej, og Carsten Aadahl Madsen, Johannevej. Alle fem modtager genvalg.

Bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen, mens suppleanter vælges for ét år ad gangen.

Emner til forsamlingen
Hvis foreningens medlemmer har sager, man ønsker at generalforsamlingen skal diskutere, skal emnet og en skriftlig begrundelse være formanden i hænde otte dage før generalforsamlingen, altså senest 7. marts.

Forslag mailes til: axel_henriksen@hotmail.com.

Ejere og lejere
Åløkkekvarterets Grundejerforening er stiftet i 1916 og er Odenses ældste frivillige grundejerforening. Med ”frivillig” menes, at der i vores kvarter ikke er krav om, at man skal være medlem af en grundejerforening.

Ikke desto mindre er 430 af kvarterets 1200 husstande helt frivillige medlemmer.
Enhver husstand i kvarteret, hvilket i praksis betyder alle husstande, der modtager Kuréren, kan blive medlem. Uanset om man ejer eller bor til leje.

En husstand tæller som ét medlem og har én stemme på generalforsamlingen.

Dagsorden
1.Valg af dirigent
2. Beretning
3. Forelæggelse af revideret regnskab
4. Indkomne forslag
5. Valg
6. Fastsættelse af årskontingent
7. Eventuelt

Hans Faarup
bestyrelsen i Åløkkekvarterets Grundejerforening

(Bragt i Kuréren 3-2023, som udkom 4. marts 2023)

Søndag den 26. marts kan du hjælpe med at samle affald i Åløkkeskoven

Sådan så det ud, sidst vi samlede skrald ind i Åløkkeskoven. Det var i maj 2021. Foto: Hans Faarup

Ryd op mens du går en tur i vores dejlig Åløkkeskov. Vi mødes for enden af Dronning Olgas Vej, vi starter klokken 9. Men bare kom, når det passer med morgenkaffen. Klokken 12 slutter vi. Grundejerforeningen er vært med en sodavand eller øl efter endt affaldsindsamling. Vi har et mindre antal affaldstænger/opsamlere.

Axel Lund Henriksen

Åløkkekvarterets Grundejerforening

Afgørelse: Ja, her må man godt parkere

Parkeringskontoret vurderer, at på Ny Kongevej falder området markeret med rødt inden for retningslinjerne, og dermed er parkering i skillerabat tilladt.

Parkeringskontoret i Odense Kommune oplyser, hvordan det forholder sig med parkering på skillerabatten, altså det brede stykke med græs eller grus mellem vej og fortov.

Efter en del tvivl om parkeringsforhold på Ny Kongevej og Prinsesse Maries Allé, har vi nu fået retningslinjerne for parkering på de aktuelle veje.

Her er reglerne
Parkeringskontoret ved Odense Kommune oplyser, at følgende betingelser skal være opfyldt før der må parkeres:
• Der skal være kørselsrampe til hele parkeringsarealet eller ingen niveauforskel mellem parkeringsareal og kørebane.
• Parkeringsarealet skal være så bredt, at en almindelig bil kan parkere uden at gå ud over enten kørebane, fortov, cykelsti m.m.
• Arealet skal være kørefast anlagt med f.eks. fliser, græsarmering, asfalt, sten eller tilsvarende.
• Biler må gerne parkere på selve vejen, så længe de holde forskudt af hinanden og ikke spærrer vejen for andet køretøj.

Dette forhold anses dog at være ret uhensigtsmæssigt, derfor anbefaler Trafikudvalget at man kun benytter skillerabatten, eller endnu bedre hvis man har en indkørsel/garage/carport.

Markeret med rødt
Eksemplet på kortet er fra Ny Kongevej, hvor det vurderes fra Parkeringskontoret, at det markerede område med rødt falder inden for retningslinjerne og dermed tillader parkering i skillerabat.

Selv om det er Åløkkekvarterets Grundejerforening, der i denne artikel viderebringer budskabet, kan vi ikke holdes ansvarlig, hvis nogen gør som beskrevet og mod forventning oplever uønskede konsekvenser.

Grundejerforeningens bestyrelse viderebringer hermed alene den modtagne information. Vi opfordrer alle beboere til at holde sig orienteret om og overholde de til enhver tid gældende regler for parkering, så vi alle kan færdes sikkert og forsvarligt i området.

Spørgsmål vedrørende parkering kan rettes til Parkeringskontoret på tlf.: 65 51 2768.
Michael Holck
Trafikudvalget

(Bragt i Kuréren 3-2023, som udkom 4. marts 2023)

Interesse for en bevarende lokalplan

Efter opfordring bragt i Kuréren har tre beboere meldt sig til at deltage i arbejdet med at udarbejde forslag til en bevarende lokalplan for kvarteret. Altså en plan, som man også har i dele af Hunderup og Skibhus, hvor der er restriktioner for, hvordan man må bygge nye huse og ombygge de gamle. Artiklerne og diskussionen om bevarende lokalplan kan følges på www.åløkke.dk.

Hans Faarup, sekretær i Åløkkekvarterets Grundejerforening

(Bragt i Kuréren 7. januar 2023)

Tre er på valg til generalforsamling

Et af grundejerforeningens store fokuspunkter er trafikken gennem kvarteret. I 2020 var daværende formand Carsten Myhr (th.) med til at indvie Langesøstiens forlængselse sammen med by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt og byrådsmedlem Claus Houden (tv.) Foto: Kuréren

(Bragt i Kuréren 2, 4. februar 2023)

Når Åløkkekvartertets Grundejerforening holder ordinær generalforsamling onsdag 15. marts kl. 19, er tre medlemmer af bestyrelsen på valg: Axel Lund Henriksen, Alexander Danker og Henrik Kjær Larsen. Det samme er suppleanterne, MartindDidriksen og Carsten Aadahl Madsen, fordi suppleanter er valgt for ét år ad gangen, mens bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen.

Mødet finder som altid sted i Åasen på Åløkkeskolen. Dagsorden er ifølge foreningens vedtægter. Emner, man ønsker diskuteret på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest otte dage før. Se adresse på side 4. Forslaget skal være ledsaget af en skriftlig motivation.

Åløkkekvarterets Grundejerforening er for alle ejere og lejere, der bor på en adresse, som modtager Kuréren. En husstand tæller som ét medlem og har én stemme på generalforsamlingen.

Hans Faarup

Sæbekasseløb på Åløkke Allé?

Et medlem af grundejerforeningen har planer om at arrangere et sæbekasseløb på den del af Åløkke Allé, der går gennem skoven.

Bestyrelsen bakker op om forslaget, fordi det er en sjov aktivitet, der kan samle børn og voksne på et område, der normalt er forbeholdt biler. Vi vender tilbage, når der er nyt om arrangementet.

Hans Faarup

Bilværksted river hus ned og får mere plads

Det hvide hus til højre for bilværkstedet Aaløkkesholm har formentlig ikke lang tid tilbage. Den nye ejer vil rive det ned og gøre plads til parkeringspladser.

(Bragt i Kuréren 2, 4. februar 2023)

Aaløkkesholm har købt nabohuset på Åløkke Allé.

I juni sidste år døde en af kvarterets gamle håndværksmestre, tømrer Ole Madsen, der både havde bolig og værksted på Åløkke Allé 6. Den 75-årige havde i mange år været en aktiv håndværker, men var gået på pension og havde i nogle år kæmpet med helbredet.

– Han ønskede at blive boende i hjemmet til det sidste men vi havde noget tid inden fået forkøbsret til hans hus efter hans død, fortæller Jens Lindekilde, der ejer autoværkstedet Aaløkkesholm som Ole Madsen var nabo til.

Efter hans død har Aaløkkesholm købt tømrer-ejendommen af arvingerne og har planer om at rive huset ned.

– Det er desværre i en meget dårlig stand, så det kan ikke lade sig gøre at bruge det. Desuden har vi brug for pladsen, siger Jens Lindekilde.

Plads til bilerne
Tanken er at bruge det meste af grunden til parkeringsplads – blandt andet til medarbejdernes egne biler.

Siden den store parkeringsplads på den anden side af Åløkke Allé blev bebygget, har værkstedet haft problemer med at få plads til alle biler.

Det tidligere tømrerværksted bag beboelsen bliver formentlig bevaret og skal bruges til opbevaring af dæk. Der er ikke planer om at udvide selve værkstedet.

Åløkkesholm har tidligere købt en anden nabo, nummer 4, og revet huset ned. Det gav både plads til mere værksted og parkeringspladser. Derimod ligger nummer 2 stadig lidt i vejen foran værkstedet.

– Men der bor mine forældre, så det får jeg ikke lov at ændre på, siger Jens Lindekilde, hvis far, Bent Lindekilde, etablerede værkstedet i 1960.

Bliver i kvarteret
Også efter nedrivningen af nabohuset vil værkstedet ligge klemt, så hvorfor ikke flytte ud i et industrikvarter med god plads?

– Jeg er nok for gammel til at kaste mig ud i sådan et projekt nu. Det vil heller ikke være uden risiko, for vores nuværende placering giver en stor synlighed og let adgang for mange kunder. Hvis de skal køre langt ud i omegnen for at finde os, risikerer vi, at de skifter til et andet sted, siger Jens Lindekilde.

Ud over værkstedet på Åløkke Allé, hvor 15 personer arbejder, har firmaet et malerværksted på Kildemosevej og et skadescenter på Bogensevej i Næsby. I alt er der 25 ansatte.

Tekst og foto: Jesper Beenfeldt Nielsen

Stadig uklarhed om parkering på gruset

Grusstykke på Ny Kongevej. Foto: Kuréren

(Bragt i Kuréren 2, 4. februar 2023)

Grundejerforeningen forsøger stadig at få svar på, om det er lovligt eller ulovligt at parkere på det brede grusstykke (skillerabatten) mellem vej og fortov. Sådan som det ser ud på Ny Kongevej og Prinsesse Maries Allé.

Vi har spurgt kommunens projektleder på området. Hun svarer, at umiddelbart er det ikke lovligt at parkere i skillerabatten i skillerabatten, man at hun vil undersøge nærmere, om det er anderledes for de brede grusstier, vi har i kvarteret. Så spørgsmålet er stadig uafklaret.

Michael Holck, trafikudvalget

Trafikforslag for Åløkke Allé afleveret til rådmand

(Bragt i Kuréren 7. januar 2023)

Grundejerforeningens trafikudvalg har holdt møde med by- og kulturrådmand Søren Windell (K).

Vi stillede med en række forslag og input til at nedsætte den tunge trafik på Åløkke Allé og drøftede her blandt andet muligheden for at anvende gps suppleret med skilte med gennemkørsel forbudt for køretøjer over 3500 kg.

Man kunne for eksempel lave fysiske forhindringer, der får lastbilernes gps til at finde ruter uden om Åløkke Allé.

Vi diskuterede også en eventuel 40 km/t-zone på strækningen fra Næsbyvej til Toldbodgade med fodgængerfelt ved Jægerhusstien og fra Næsbyvej og Åløkke Alle og som minimum op til Toldbodgade.

Også her med en mulighed for et fodgængerfelt ved Jægerhusstien, som kan være med til at dæmpe trafikken.

Vi foreslog også at se på vognbanerne på Åløkke Allé fra Toldbodgade til Rugårdsvej. Måske kunne de ændres for at forhindre hasarderede overhalinger op mod lyskrydset.

Indkørsel forbudt

Et af flere konkrete forslag går ud på at genetablere beplantning i bedene i området ved butikken Perlen, så vejen visuelt synes smallere og kan få bilister til at sænke farten.

Vi foreslog også at sætte skilte med gennemkørsel forbudt for lastbiler, vel vidende, at langtfra alle vil respektere skiltningen. Men kan det blot reducere 30 procent af den tunge trafik, vil det være en forbedring.

Vi aftalte med rådmanden og kontorchefen, at trafikudvalget kommer med uddybende forslag til at dæmpe trafikgenerne på Åløkke Allé. Herefter undersøger kommunens trafikanalytiker konsekvenserne af de enkelte løsninger.

Michael Holck
Trafikudvalget i Åløkkekvarterets Grundejerforening

Holder øje med nyt byggeri på havnen

A.Enggaard er i gang med at planlægge, hvordan der skal bebygges på de områder af Odense Havn, som Aalborg-firmaet har købt. Det drejer sig om den vestlige side, hvor Åløkkeskoven og Gammelsø ligger.

Grundejerforeningen vil derfor kontakte de tre arkitektbureauer, der deltager i arkitektkonkurrencen for området, for at sikre, at de tænker naturen ind i byggeplanerne.

Axel Lund Henriksen, formand i Åløkkekvarterets Grundejerforening

(Artiklen blev bragt i Kuréren 7. januar 2023)

Sådan kan gps bruges til at styre trafikken

Kan man få tung trafik væk fra vores veje ved hjælp af gps? Det spurgte vi
om i seneste nummer af Kuréren. Og nu har vi fået et svar.

(Denne artikel blev bragt i Kuréren 1. december 2022)

Efter kontakt med Odense Kommune har vi fået en beskrivelse af, hvordan gps i bilerne kan bruges til at regulere trafikken.

Den kørevejledning, man får af sin gps, er bundet op på de fysiske foranstaltninger. For eksempel skiltning eller vejlukning. Så hvis fysiske foranstaltninger
gør, at det ikke er muligt at køre gennem et område, vises det på gps’en, og man får angivet en anden rute at køre.

Både skiltning og andre fysiske foranstaltninger skal godkendes af politi og vejmyndigheden. Vejlukninger skal ligeledes godkendes politisk.

Særlig gps til tung trafik
Man kan som sådan ikke dirigere trafikken med gps, hvis ikke foranstaltningerne er der. Hvis der er godkendt skiltning mod for eksempel tung trafik på over 3500 kg, vil det være muligt at regulere dette, hvis lastbilchauffører bruger en speciel gps henvendt til tung trafik.

De mest almindelige gps’er har en funktion, der advarer om at køre på veje, hvor man vil risikere at støde på for eksempel en lav bro eller i dette tilfælde en vægtbegrænsning.

Nye trafikmålinger
Vi har før sommerferien bestilt trafikmålinger på en række veje og specifikke strækninger. Det gør vi for at følge udviklingen fra tidligere målinger, primært i forhold til antal lastvogne, personbiler og hastighed.

Desværre er der veje og strækninger, man har undladt i målingerne, der fandt sted i oktober og november. Vi har bestilt målinger på de manglende strækninger, således vi får et overordnet billede af, hvordan trafikken i vores område udvikler sig.

Michael Holck
Trafikudvalget i Åløkkekvarterets Grundejerforening

Stor halloween i skoven

Hold da op, hvor var der mange mennesker i år til Halloween i Åløkkeskoven. Selv om det var en mandag. Men til gengæld en mandag med usædvanligt godt vejr for en 31. oktober.

Lygterne blev tændt inden det blev mørkt i skoven. Foto: Carsten Aadahl Madsen

(Artiklen står i Kuréren 3. december 2022)

Et forsigtigt skøn lyder på, at mellem 3000 og 4000 børn og voksne gik en tur ad de oplyste stier og samledes ved pavillonen på Den Gamle Golfbane.

Her blev der solgt varm kakao, og snakken gik livligt mellem venner og naboer, mens børn legede og jublede i mørket.

Forbedrede forhold
Måske blev det bemærket, at køen til kakao var kortere end den plejer. Alligevel blev der solgt mere kakao end nogensinde før.

Det kunne kun lade sig gøre, fordi pavillonens elektriske installationer er blevet kraftigt opgraderet, takket være et legat på 10.000 kroner fra Spar Nord.

Græskarrene blev hentet på Gyldensteen Gods. Foto: Hans Faarup

Græskarrene blev hentet på Gyldensteen Gods. Foto: Hans Faarup

Alle øvrige udgifter til Halloween i Åløkkeskoven blev betalt af Åløkkekvarterets Grundejerforening. For eksempel indkøb af to trailerlæs græskar, der blev hentet ved Gyldensteen Gods.

Hurtige hjælpere
Frivillige hjælpere stillede på blot tre timer de mange lysposer op langs stierne, Dagen efter tog det også kun få timer at rydde helt op og efterlade skoven i samme stand som før arrangementet.

Tak til de frivillige hjælpere, som hurtigt meldte sig, da der blev efterlyst hjælp i forskellige facebook-grupper.

Oprydningen var faktisk lidt mere omfattende i år, fordi kommunen kræver, at alt materiale fjernes fra arrangementer i skoven. Også græskar, selv om de plejer at blive kastet ind mellem træerne og hurtigt fortæres af skovens dyr.

Der var ikke mange græskar tilbage næste dag. Foto: Henrik Kjær Larsen

Men i år blev de altså samlet ind og kørt til containeren med haveaffald på genbrugspladsen, mens fyrfadslysene – som altid – kom til metalskrot.

Kvarteret bakker op
En særlig tak skal lyde til de børn fra skolen og børnehaverne, som skar drabelige ansigter i de mange græskar. Uden jeres indsats havde det ikke været helt så uhyggeligt i skoven.

En stemningsfuld aften i Åløkkeskoven. Foto: Stine Ingemann Jensen

Også en tak for de mange positive kommentarer i diverse facebook-grupper.
Vi kan mærke, at kvarteret bakker op om uhyggen i Åløkkeskoven og håber, at lige så mange deltager til næste år, og at lige så mange frivillige møder op og hjælper i timerne før og dagen efter.

Hans Faarup og Henrik Kjær Larsen
Åløkkekvarterets Grundejerforening

Millioner på vej til skov og skole

Åløkkeskoven i november. Foto: Hans Faarup

Takket være godt forarbejde og stor opbakning fra beboerne i spørgeskemaer er det lykkedes grundejerforeningen at skaffe en million kroner ekstra til at bevare og udvikle Åløkkeskoven.

(Artiklen blev bragt i 4. november 2022 i Kuréren 9-2022)

16,1 millioner kroner. Så mange penge er der på vej fra Odense Kommune til Åløkkeskolen og lokalområdet. Det vil sige Åløkkeskoven, “vores” side af havnen og Åløkkeskolens skoledistrikt, som nu også omfatter Gartnerbyen.

Aftalen blev 12. oktober godkendt af Odense Byråd, og er en del af det kommunale projekt “Velfærdens Fundament”.

Her er der dels sat mange penge af til renovering og udvikling af byens folkeskoler og dels skabt en pulje, hvor lokale foreninger har haft mulighed for at påvirke, hvad pengene skal bruges til.

Beboernes mening
I vores del af projektet, kaldet “Åløkke og Havnen” har Åløkkekvarterets Grundejerforening forhandlet os op fra 100.000 kroner til 1.140.000 kroner, fordi vi har taget direkte afsæt i den store spørgeskemaundersøgelse, hvor kvarterets beboere har stemt på, hvad man helst ville have penge til.

Undersøgelsen, som vi tidligere har omtalt i Kuréren, viste, at over 90 procent af beboerne i Åløkkekvarteret sætter adgang til og bevarelse af natur som højeste prioritet.

Bemærk, at vi taler om “natur”. Ikke “grønne områder”, der kan opfattes som parker og græsplæner.

Meget natur for pengene
Det flugter faktisk rigtig fint med, at et af hovedmålene for “Velfærdens Fundament” er at skabe bedre sammenhæng i og tilgang til lokalområdets natur, hvor der skal være fokus på biodiversitet og udvikling af dyrelivet.

De ord har været en ledetråd for vores forhandlinger med kommunen og det øvrige partnerskab i Velfærdens Fundament.

Igen og igen har vi fremhævet, at man får virkelig meget natur for pengene ved at bevare og udvikle Åløkkeskoven og forbedre sammenhængen med de nærliggende grønne områder ved Næsbyhoved Slotsbanke og Stavis Å-området.

Åløkkeskoven tæt på Bolbro Rende. Foto: Hans Faarup

Det kan der ske i skoven
Spørgeskemaundersøgelsen viste at vi, der bor på Åløkke-siden af havnen, har et stort ønske om at binde naturområderne ved Gartnerbyen, Åløkkevarteret og havnen sammen og skabe lettere adgang, så alle områder udnyttes bredt og aktivt.

I samarbejde med en landskabsarkitekt udarbejdes en helhedsplan for områdets grønne områder, der sikrer biodiversitet og udvikling af dyreliv samt skaber sammenhæng og indtænker nye måder at bruge naturen på. For eksempel ved at forbedre stisystemet og afmærke legeruter og vandreruter.

Der kunne etableres legemuligheder og opholdssteder langs ruterne med kort over sammenhængen mellem områderne fra Gartnerbyen til havnen.

Der kunne også sættes informationstavler op om dyrelivet, ligesom der ligger en idé om at markere indgangen til Åløkkeskoven fra havnen med en portal.

Sammenhæng med naboerne
I Tarup er der også dannet et partnerskab om Velfærdens Fundament, og beboerne dér har mange ønsker tilfælles med os i Åløkke.

De to grupper mødes derfor og taler sammen om, hvordan man kan binde det store grønne område mellem Åløkkeskoven, Stavis Å og havnen bedre sammen. For eksempel med afmærkede ruter.

Derfor er der også i Tarup-området afsat penge til ruter, som hører sammen med “vores” område.

Ruterne skal så vidt muligt tænkes sammen med de ruter, der planlægges i Paarup og Næsby.

Åløkkeskolens administrationsbygning skal vedligeholdes. Foto: Hans Faarup

Bedre gymnastiksal
Ud over pengene til at skabe større sammenhæng i de grønne områder, er der også sat midler af til et “hænge-ud”-mødested tæt ved havnen og City Campus samt en opgradering af Åløkkeskolens gymnastiksal, så den kan bruges til flere af lokalområdets arrangementer.

På Åløkkeskolen bliver en del af gang- og fællesarealerne moderniseret, så de indbyder til gruppearbejde, fordybelse og socialt samvær.

Det er meningen, at elever kan være med til at udforme de konkrete løsninger, og samtidig er det også tanken, at arealerne skal kunne bruges til andre ting, for eksempel forældre- og foreningsarrangementer, kulturelle arrangementer og workshops.

Sådan fordeles de 16,1 millioner
2,3 millioner kroner går til lokalområdet på denne måde:

  • Tilgængelighed og sammenhæng i den lokale natur: 1.140.000 kroner.
  • Opgradering af skolens gymnastiksal: 500.000 kroner.
  • Nyt levende mødested: 500.000 kroner.
  • Tilskud til renovering af parkouranlæg på havnen: 150.000 kroner.
  • 5 millioner kroner går til renovering af Åløkkeskolen på denne måde:
  • Multifunktionel udnyttelse af gang­arealer i den gamle bygning: 1.500.000 kroner.
  • Udnyttelse af reposer til nyt læringsmiljø: 1.300.000 kroner.
  • Opgradering af gang- og fællesareal i indskolingen: 100.000 kroner.
  • Indretning af udendørs læringsmiljø: 500.000 kroner.
  • Opgradering af skolegården: 500.000 kroner.
  • Opgradering af klasselokaler i den gamle bygning: 200.000 kroner.

8,8 millioner kroner går til vedligeholdelse af Åløkkeskolen:

  • Beklædning på administrationsbygningen, fuger og murværk i den gamle bygning, lofter, gulve og maling af udvalgte klasselokaler samt tag over gymnastiksal.

Tidsplan for skoven
Søren Toft Jepsen fra Åløkkeskolen og Axel Lund Henriksen fra Åløkkekvarterets Grundejerforening er lokale kontaktpersoner i arbejdsgruppen, eller partnerskabet, som kommunen kalder det.

Gruppen er allerede i fuld gang med at finde ud af, hvordan de 1.140.000 millioner kroner bedst anvendes i og omkring Åløkkeskoven. Det kan for eksempel dreje sig om anlæg af nye stier, renovering af broer, afmærkning af ruter og lignende.

Planlægningen varer frem til februar 2024. Vi vil i Kuréren løbende orientere om, hvor langt man er nået.

Arbejdet med at udføre planerne skal finde sted fra marts til maj 2024.

Tidsplan for skolen
Modernisering af Åløkkeskolen planlægges frem til september næste år.

Arbejdet udføres hen over vinteren 2023-2024, så de forbedrede gangarealer, reposer, fællesarealer og indendørs læringsmiljø samt opgraderingen af skolegården og af den gamle bygning skal kunne tages i brug maj 2024.

Arbejdet med vedligeholdelse af Åløkkeskolen går i gang til marts næste år, så den nye beklædning på administrationsbygningen (Ålympen), de nyfugede mure samt de malede lofter, gulve og klasselokaler skal være færdige til brug efter sommerferien.

Taget over gymnastiksalen bliver renoveret fra juni til oktober og skal kunne tages i brug til november næste år.

Axel Lund Henriksen og Hans Faarup
Åløkkekvarterets Grundejerforening

Vi slår et slag for byens skove

Bestyrelsesmedlemmer fra grundejerforeningen mødes jævnligt med repræsentanter for andre af byens beboer- og boligforeninger i et netværk kaldet By & Vand Odense. Det er et selvstændigt netværk med reference til Byforeningen Odense.

Netværket mødes fire gange om året samt til et årligt møde med borgmesteren, hvor vi vender fælles problemstillinger.

Åløkkekvarteret vil prøve at overbevise netværksgruppen By & Vand Odense om at bevarelse og udvidelse af skovområder i byen bør prioriteres. Ikke kun Åløkkeskoven, men også andre byskove.

Vi vil også slå et slag for, at man ikke udelukkende tænker i at bygge boliger, hver gang man byudvikler områder som for eksempel havnen.

Axel Lund Henriksen, formand
Åløkkekvarterets Grundejerforening

Skal Åløkkekvarteret have en lokalplan?

I septemberudgaven af Kuréren var der indrykket et indlæg fra Daniel Bröchner Christensen om Åløkkekvarterets stilarter og arkitektur, udsprunget af en debat om nedrivning og nyopførelse af et hus på Stenbachsvej.

Typiske Åløkke-huse. Foto Hans Faarup

Dette indlæg har givet anledning til en debat i grundejerforeningens bestyrelse. Vi har nedsat et udvalg til at se på, hvad holdningen er i kvarteret til, om der eventuelt skal arbejdes for at der udarbejdes en bevarende lokalplan.

Derudover vil vi også undersøge, hvilke konsekvenser, begrænsninger og muligheder en eventuel bevarende lokalplan vil have for os, der bor i kvarteret.

I første omgang er målet at indsamle en række facts og oplysninger, så vi senere kan diskutere emnet på et oplyst grundlag. Tanken er at vi, når vi får arbejdet lidt mere med det, vil lave en undersøgelse af, hvad holdningen i kvarteret er til emnet. Eventuelt suppleret med en debataften.

Har du interesse for, og/eller faglig viden inden for området, vil vi meget gerne i dialog og høre om din holdning til emnet.

Er du interesseret, send gerne din mening til Carsten Aadahl Madsen i grundejerforeningen: camadsen@hotmail.com.

Carsten Aadahl Madsen
Åløkkekvarterets Grundejerforening

Kontakt formanden: Graveskader bliver udbedret

Gul streg i en Åløkke-forhave.

(Artiklen blev bragt i Kuréren 8, 1. oktober 2022)

Entreprenøren, der stod for gravearbejdet, da der blev lagt fibernet ned i kvarteret, har indledt forberedelserne til at udbedre skader, der opstod i forbindelse med arbejdet. Derfor kan man se gule spraystreger rundt omkring i forhaverne.

Der er to års reklamationsret på arbejdet, og grundejerforeningen vil gerne høre fra jer, hvis I har eksempler på plæner, klinker eller fliser, der ikke er blevet genetableret, som de var før nedgravningen.

Mail til formanden på: axel_henriksen@hotmail.com

Hans Faarup

Vil du hjælpe os til halloween?

Foto: Jakob Skovdal

Foto: Jakob Skovdal

31. oktober er der halloween i Åløkkeskoven. Har du lyst til at hjælpe med at stille op eller rydde op?

(Artiklen blev bragt i Kuréren 8, 1. oktober 2022)

Halloween i Åløkkeskoven er en årligt tilbagevendende begivenhed den sidste aften i oktober, hvor tusindvis af lys og græskar skaber en helt særlig stemning i mørket.

Over 4000 børn og voksne plejer der at være i skoven den aften, og for at vi kan gøre det lige så godt i år, har vi brug for hjælp. Ja, faktisk kan det kun lade sig gøre, hvis vi er mange, der hjælpes ad.

Dette kan du gøre
Vi efterlyser derfor nogen med bil og trailer, som kan hente græskar og fordele dem i skoler og børnehaver tre-fire dage før.

Vi efterlyser også 15-20 børn og voksne plus en bil med trailer til at sætte græskar ud i skoven og tænde lysene mandag den 31. oktober.

Derfor: Mail til Henrik.kjaer.larsen@gmail.com, lige så snart du har læst denne artikel og fortæl, hvad du kan hjælpe med.

Støtte fra fond
Lysene i skoven er tændt fra klokken 17.30 til 20.30. Man kan gå ind i skoven fra enden af Mogensensvej, fra enden af Dronning Olgas Vej eller fra enden af det lille Åløkkevænge.

Ved bålpladsen sælges der varm kakao, mens vi hilser på venner og naboer i mørket.

Et eventuelt overskud fra salget af kakao går til at sikre afholdelse af hallo­ween næste år.

Sidste år fik vi en stor støttecheck fra Spar Nord Fonden til at afholde hallo­ween i Åløkkeskoven. De penge bliver i år brugt til nye tiltag på det tekniske område.

Nærmere detaljer om Halloween i Åløkkeskoven kan læses i løbet af oktober på grunderforeningens hjemmeside, Åløkke.dk og bliver delt på lokale facebooksider.
Henrik Kjær Larsen
Åløkkekvarterets Grundejerforening

Trafikken tælles på Grønløkkevej og Åløkke Allé

(Denne artikel blev bragt i Kuréren 8, 1. oktober 2022)

I forbindelse med forliget om det kommende års budget i Odense Kommune har forligspartierne pålagt politikerne i By- og Kultudvalget og Klima- og Miljøudvalget at undersøge, hvordan man kan forbedre nord-syd-fremkommeligheden med særligt fokus på trafikken på Grønløkkevej og Åløkke Allé.

Det kan man læse i det budgetforlig, som samtlige partier plus de to løsgængere blev enige om 22. september.

Afsnittet i budgetforliget hedder simpelthen ”Fremkommelighed – særligt Grønløkkevej og Åløkke Allé.”

Tung trafik skal tælles
Her står, at analysen specifikt skal forholde sig til den tunge trafik og indeholde forslag til løsninger.

Første skridt i analysen bliver trafiktællinger, der skal finde sted i november.
Byrådet har også taget hul på en anden debat, som kan få indflydelse på trafikken gennem vores kvarter: Om der skal bygges en ring 3 vest om Odense.

Vi søger indflydelse
Byens politikere har gennem årene fået utallige opfordringer til at gøre noget ved den gennemkørende trafik på Grønløkkevej og Åløkke. Ikke mindst fra Åløkkekvarterets Grundejerforening.

Så sent som ved politikermødet i Seniorhuset i fjor op til kommunalvalget, var emnet oppe at vende. Men som så mange andre gange de senere år, var svaret, at man ville vente og se, hvordan letbanen påvirker trafikmønstret.

Nu kører letbanen, og nu bliver der set på den gennemkørende trafik, altså de biler og lastbiler, der ikke har noget ærinde i kvarteret, men udelukkende bruger Åløkke Allé og Grønløkkevej til gennemkørsel.

Åløkkekvarterets Grundejerforening følger med i arbejdet og søger indflydelse på de løsninger, der skal vælges af politikerne.
Hans Faarup

Kommentar: Opfordring til indsigt, holdninger og omtanke

(Denne artikel blev bragt i Kuréren 7, august 2022)

Daniel Brøchner Christensen bor i Svenstrup ved Aalborg, men er vokset op i Åløkkekvarteret. Sidst han besøgte sine forældre, bladrede han i Kuréren og faldt over artiklen fra Åløkkekvarterets Grundejerforening om nye bebyggelser i området. Da han arbejder som byplanarkitekt, har han sendt dette indlæg om emnet.

Indlægget i Kureren nr. 6 juni 2022 med overskriften ”Opfordring til dialog og respekt”, som handler om grundejerforeningens holdning til nedrivning af huse for at bygge nyt, har provokeret mig til at fremsende følgende betragtninger.

Jeg kan ikke begribe denne meget afslappede, ja næsten ligegyldige holdning, som grundejerforeningen giver udtryk for. Dette skal blandt andet ses i lyset af nogle af de skrækhistorier, som jeg kender til gennem min faglige interesse og mit bagland.
Jeg er vokset op i Åløkkekvarteret, er nu bosat i Nordjylland og jeg kunne egentlig være ligeglad, men det er jeg ikke. Jeg har læst arkitektur, har arbejdet som både skitserende arkitekt og nu som byplanlægger, hvor jeg adskillige gange har brugt Åløkkekvarteret som eksempel på, hvad der karakteriserer et virkelig godt boligområde.

Et veldefineret byrum
Noget af det, som gør Åløkkekvarteret til et særlig godt boligområde, er den ret stramme rytme som langt de fleste huse er opført efter: en smal grund med et hus placeret med nogenlunde samme afstand til naboskel. Til den ene side en garage og til den anden indgangssituation. De fleste huse har et stejlt sadeltag med halvvalm og gavl mod vejen.

Dette skaber lave facader i de smalle slip mellem naboens garage og ens egen indgang, hvor solen kan komme ned. Samtidig sikrer det stejle sadeltag samt halvvalmen, at vinduer primært er placeret mod vejen og mod haven, således at man ikke sidder og kigger direkte ind i naboens stue.

Kigger man ned ad vejen, er de enkelte huse desuden orkestreret mere eller mindre, smukt på linje. Det skaber sammen med den højere gavl et yderst veldefineret byrum som man bestemt ikke finder ude i de nye udstykninger, hvor lave typehuse er kastet tilfældigt rundt.

Bedre Byggeskik
Når grundejerforeningen skriver, at husene i Åløkkekvarteret er opført i mange forskellige stilarter og perioder, er dette en sandhed med store modifikationer: Langt størstedelen er historicistiske og i understilen Bedre Byggeskik, men der er naturligvis afvigelser, om end også de fleste her stadig holder sig indenfor understile fra historicismen.

Bedre Byggeskik er i den danske arkitekturhistorie utrolig vigtig, og som navnet afslører, var foreningens formål at sikre gode boliger af høj byggeteknisk og arkitektonisk kvalitet.

Det er ikke ligefrem noget, der kendetegner nutidens byggebranche, der har fokus på individualitet, forrentning og juridiske søgsmål om garantier for bare at nævne nogle onder.

Når skaden er sket
Nyeste forskning peger på, at vi mennesker klart foretrækker veldefinerede byrum. Det ses både i empiriske studier af, hvilke slags byrum folk har lyst til at opholde sig i, og i studier af hjerneaktivitet samt stresshormoner i blodet.

Samtidig viser forskning, at vi foretrækker de gamle byområder fremfor de nye. Det kan der være mange grunde til, men generelt kendetegnes arkitektur fra efterkrigstiden ved at være meget introvert og decideret egoistisk: Bygninger bliver formet og placeret efter deres funktion og bygherrens ønsker uden nogen tanke for, hvad der sker med byrummet omkring.

Det risikable er, at der ikke skal mange ændringer til, før et ellers stilsikkert og kulturhistorisk bevaringsværdigt område er blevet spoleret nok til at skaden er sket, hvorfor snebolden triller og det ene nybyggeri efter det andet skyder op

Hvad med det næste?
Åløkkekvarteret er kulturhistorie og et af de bedste eksempler i Odense – slet og ret. Jeg vil derfor opfordre jer alle sammen til at tænke jer godt om og virkelig overveje, hvad det er for et kvarter, I ønsker jer?

Hvad gjorde, at I forelskede jer i kvarteret? Har I lyst til at få to etagers livløst betonbyggeri som nabo?

Gør et enkelt nybygget hus den store forskel for hele kvarteret?

Nej, det gør det naturligvis ikke, men hvad med det næste? Og hvornår skal man så sige stop?

Det bliver hurtigt frøen i gryden, der ikke opdager, at den er ved at blive kogt levende.

Byg nyt andre steder
Set i et økonomisk og klimamæssigt perspektiv tegner flere og flere undersøgelser et billede af, at det faktisk ikke kan svare sig hverken i kroner og ører eller CO2 at rive ned for at bygge noget nyt.
Hvis man virkelig vil bygge moderne og som det passer en, bør man bygge andre steder, hvor det ikke sker på bekostning af først og fremmest et velbygget hus med en særlig plads i den danske arkitekturhistorie, og hvor det ikke går ud over andre folks huse i form af udvanding af et helt kvarters stil.

Der er så mange nye udstykninger i dette land, hvor man kan bygge lige det hus fra kataloget, som man har lyst til. Ret beset kan hvem som helst købe et parcelhus i kvarteret, rive det ned og opføre nybyggeri alene af hensyn til forrentning og afkastningsgrad der tilgodeser bankens lånforslag.

Skal det smukke Åløkke reduceres til at være økonomisk spekulation?

Bevarende lokalplan
Hvis I ønsker at bevare jeres faktisk ret unikke og ret uspolerede kvarter, så er min opfordring til grundejerforeningen at gå i dialog med kommunen og desuden søge inspiration i Aalborg Kommune.

Her har man i området Hasseris og Gammel Hasseris lavet flere bevarende lokalplaner (eks. Nr. 05-078) med tilhørende stilblad.

Ligeledes vedtog man sidste år en bevarende lokalplan (Nr. 2-1-105) for et område i Nørresundby med stilsikkert villakvarter/haveby. En bevarende lokalplan betyder ikke at I kommer til at leve i et frilandsmuseum, men den kan sikre langt bedre mulighed for at bremse nedrivninger.
Så tænk jer godt om. Gå en tur i kvarteret og kig en ekstra gang på de mange smukke huse. Og husk på hvordan de ser ud. For bliver de først revet ned så er erstatningen aldrig lige så god. 

Daniel Brøchner Christensen, Svenstrup,

Svar:

Tak til Daniel Brøchner for et velkomment indlæg i den løbende diskussion om vores kvarter nu og i fremtiden.

Som bestyrelse i en frivillig grundejerforening, der har under halvdelen af grundejerne i kvarteret som medlemmer, har vi hverken hjemmel i vedtægterne eller mandat fra generalforsamlingen til at blande os i konkrete uenigheder mellem grundejere. Heller ikke, hvis uenighederne skyldes personlige holdninger til byggeri, der – ud fra hvad vi ved – i øvrigt falder inden for gældende regler om hvad og hvordan man må bygge.

Men vi kan godt have en holdning.

Åløkkekvarterets Grundejerforening har medlemmer fra hele sognet, det vil sige så forskellige boligområder som Kanalvejen, Dæhnfeldts Villaby, Glasvejkvarteret, Tekstilparken og de 12-13 gader, der oprindelig var kendt som Åløkkekvarteret, for blot at nævne nogle af dem.

Hvis bestyrelsen i Åløkkekvarterets Grundejerforening skal arbejde aktivt for at påvirke dele af kvarterets udseende i fremtiden, kræver det et entydigt mandat fra medlemmerne. Det vil sige fra den årlige generalforsamling. Vi vil opfordre jer til at kontakte bestyrelsen, hvis det er jeres ønske.

Inspireret af Daniel Brøchners indlæg påtænker bestyrelsen at holde et eller flere arrangementer om byggeskik og de muligheder og udfordringer, der ligger i en bevarende lokalplan.

Bestyrelsen i Åløkkekvarterets Grundejerforening

Let foden fra speederen

(Denne artikel blev bragt i Kuréren 7, august 2022)

Der har tidligere på året været holdt en del vejmøder, hvor en af kommunens trafik-projektledere i forbindelse med projektet ”sikre boligveje” mødte op for at høre hvilke problemer og udfordringer, de enkelte veje og områder måtte opleve.

Det gennemgående tema for langt de fleste veje, har været for høj hastighed og kurérkørsel.

Undertegnede deltog selv på et af disse møder, hvor der var mødt omkring 30 engagerede deltagere op fra kvarteret omkring Rasmus Rask Vej.

Nogle af beboerne kunne berette om høj hastig fra bud-kørsel, såvel som fra beboere i området.

Under mødet, der startede kl. 16.30 og varede en god times tid, blev der observeret en del biler med frisk kørsel set i lyset af kvarterets mange relativt smalle veje.

Når farten synes hurtig

Efter mødet drøftede jeg observationer med kommunens projektleder, der kunne fortælle, at der er et generelt problem i en del boligkvarterer.

Hun nævnte, at 30 km/t sagtens kan føles hurtigt, især hvis man står stille, og der holder parkerede biler – her vil et bevægende objekt synes at bevæge sig hurtigere i kontrast til det stillestående.

Noget som der også blev nævnt på mødtes, var brugen af kurér i området. Her kan det måske være en idé at opfordre beboerne på vejene til at bestille pakker og lignende til en pakkeboks i stedet for til hjem.

Men det er selvfølgelig op til den enkelte og blot en idé, hvis der er mange, som bliver generet af kurérkørsel.

Let foden fra speederen

Der er mange børnefamilier i vores dejlige kvarter, men også ældre, så Trafikudvalget vil gerne opfordre alle bilister til at lette foden fra speederen og udvise særligt hensyn til de ”bløde” trafikanter i boligkvarteret.

Tænk på at hastigheden ofte føles større for gående end for dem der sidder bag rettet.

Michael Holck

formand for trafikudvalget

Vis os de skævt lagte fliser og klinker

(Denne artikel blev bragt i Kuréren 7, august 2022)

I forbindelse med, at der er blevet gravet ud til fibernet i kvarteret, er mange af klinkerne og fliserne blevet taget op og lagt på plads igen. Men ikke lige heldigt alle steder.

Grundejerforeningen har fået flere henvendelser om skæve fliser, underlig jordopfyldning og sjusk i en sådan grad, at entreprenøren bør lave arbejdet om.

Vi er enige. Men for at kunne tage sagen op, har vi brug for flere eksempler på klinker eller fliser, der ikke er genetableret som de var før fibernet-arbejdet. Så vil vi rette en fælles henvendelse til Energi Fyn.

Bestyrelsen opfordrer jer derfor til at maile til os – gerne med billeder – hvis I har eksempler på klinker eller fliser, der ikke er lagt tilbage som de lå før opgravningen. Mail til formanden på: axel_henriksen@hotmail.com. Men kun, hvis det er sket i forbindelse med fibernet-opgravning.

Axel Lund Henriksen

formand, Åløkkekvarterets Grundejerforening

Trafikpojekt: Abigaelsvej blev udvalgt af politikerne

Abigaelsvej er udvalgt som en af seks boligveje i Odense Kommune, der prioriteres i projektet Tryghed på Boligveje. Det blev afgjort 1. juni af politikerne i By- og Kulturudvalget, oplyser projektchef Mia von Wowern

Her er de seks veje (i alfabetisk rækkefølge), der er prioriteret øverst i projekt Tryghed på Boligveje: Abiagelsvej, Bernstorffsvej, Døckerslundsvej, Kirkevej, Kristiansdals Allé og Paaskeløkkevej.

Beboerne på de seks boligveje vil inden længe modtage et brev i E-boks med mere information om de næste skridt i projektet, samt en invitation til en workshop.

De resterende 14 indstillede boligveje, hvoraf ni ligger i Åløkkekvarteret forbliver på listen i projektet, og kommer med igen i næste indstilling, som forventes at ske i foråret 2023, oplyser Mia von Wowern.

Nyheden om de seks prioriterede boligveje kunne læses i en mail, der 3. juni 2022 blev sendt ud til alle, der har skrevet sig på maillisten for nyheder om projektet.

Lastbiler på afveje i skoven

Torsdag den 25. maj om morgenen tog Jesper Lakman, der bor på Mogensensvej, dette billede af to lastbiler, der ulovligt kørte ned ad skovstien for enden af Mogensensvej og fortsatte ind over Cirkuspladsen.

De to lastbiler på vej fra Mogensensvej ad skovstien. Foto: Jesper Lakman

De skulle aflevere og afhente materialer til det nye byggeri, der er i gang på Tekstilgrunden, Jesper Lakman spurgte chafuførerne, om de havde fået tilladelse af kommunen, hvortil de svarede, at firmaet bag byggeriet havde givet tilladelse.

– Så sagde jeg pænt, at det ikke er offentlig vej, og jeg er sikker på, at det kræver tilladelse af kommunen. Det mente de ikke, fortæller Jesper Lakman.

Formanden for Åløkkekvarterets Grundejerforening, Axel Lund Henriksen, tog kontakt til kommunen for at følge sagen op.

Bilkørsel er ikke tilladt på skovstien, og det er heller ikke tilladt at bruge skovstien som overkørsel fra Mogensensvej til Cirkuspladsen.

Udvælgelse af veje til tryghedsprojekt udskudt til juni

Politikerne i Odenses by- og kulturudvalg skulle 18. maj have prioriteret, hvilke 4-6 boligveje, der skal arbejdes videre med i projektet Tryghed på Boligveje. Der er imidlertid sket en lille ændring i planen, så sagen kommer først på politikernes bord 1. juni i stedet for 18. maj. Det meddeler projektleder Mia von Wowern fra Odense Kommune.

Siden februar er der indsamlet data fra de 18 boligveje i kommunen, der har tilmeldt sig projektet, og i Åløkkekvarteret følger mange spændt med i det videre forløb. 10 af de tilmeldte veje ligger nemlig her i kvarteret.

De data, politikerne prioriterer ud fra, er observationer, samtaler med beboerne på vejen, en spørgeskemaundersøgelse og trafiktællinger. Disse data er samlet i en lille rapport fra hver vej, som kan downloades her. Klik på den ønskede vej, så får du rapporten.

 

 

Gruppe mødes om velfærdskroner

En lokal følgegruppe har holdt sit første møde om, hvordan kommunale kroner fra Velfærdens Fundament kan bruges på og omkring Åløkkeskolen.

Velfærdens Fundament er et projekt vedtaget af Odense Byråd, hvor 625 millioner kroner fordeles til lokalsamfund samt vedligehold og modernisering af byens folkeskoler.

For at hjælpe med at fordele pengene bedst muligt, nedsættes der lokale ”partnerskaber”, hvor drømme og ideer kan omsættes til konkrete forslag.
Et partnerskab består typisk af 5-7 repræsentanter, hvoraf den lokale skole har to repræsentanter, mens resten repræsenterer lokale foreninger eller interessegrupper.

Gruppens deltagere
Åløkkekvarterets Grundejerforening og Hans Tausens Kirkes menighedsråd er med i partnerskabet for Åløkke og Havnen sammen med repræsentanter for Åløkkekvarterets Idrætsklub, Odense Sportscentrum, Gråbrødre Spejdergruppe og Dynamo (hus for nycirkus og scenekunst på Byens Ø).

25. april mødtes grundejerforeningen med skolen, hvor man blandt andet drøftede muligheder for at regulere trafik omkring skolen.

I alt skal der holdes 5-6 partnerskabsmøder og hele processen om fordeling af midlerne fra Velfærdens Fundament styres af borgmesterforvaltningen.

Hans Faarup og
Axel Lund Henriksen

Mogensensvej skiller sig ud

Af de 20 boligveje, kommunen har i spil til tryghedsskabende bump og chikaner, ligger 10 i Åløkkekvarteret. Og to veje skiller sig ud på hver sin måde.

Via spørgeskemaer har kommunen undersøgt, hvilke fire-seks veje, der skal renoveres i år, og her skiller Mogensensvej sig ud. Af de 30 beboere på Mogensensvej, der har deltaget, svarer hele 97 procent, at de følger sig utrygge, eller i nogen grad utrygge, skriver Fyens Stiftstidende.

Det kan synes underligt, fordi Mogensensvej nok er den vej i kvarteret, der har flest trafikchikaner, men i undersøgelsen foreslår 47 procent af beboerne andre løsninger, for eksempel parkeringsforbud i den ene side af vejen på bestemte tidspunkter.

Den mest trygge af de 20 undersøgte veje ligger også i Åløkkekvarteret. For 68 procent af beboerne på Kong Georgs Vej føler sig trygge. Men 40 procent ønsker alligevel bump på vejen.

På Johannevej og Åløkkehaven er omkring halvdelen af beboerne trygge og er blandt de veje, hvor beboerne er mest trygge, skriver Fyens Stiftstidende.

Vejene vælges ud i maj
Odense Kommune forventer, at de fire-seks veje, der skal have trafikdæmpning, vælges ud 18. maj. Så følger en testperiode på tre måneder, hvorefter bump og chikaner skal evalueres og måske gøres permanente.

De andre gader i kvarteret, der deltager i undersøgelsen, er Abigaelsvej, Dronning Olgas Vej, Ny Kongevej, Prins Valdemars Vej, Prinsesse Maries Allé, Rasmus Rasks Vej.

Hans Faarup

Grundejerforeningen ønsker overordnede trafikløsninger

Åløkkekvarterets Grundejerforening har fokus på tung trafik og parkering og drøfter løsninger med kommunen.

Grundejerforeningens trafikudvalg har siden sidste blad blandt andet deltaget i et gademøde på Rasmus Rasks Vej, hvor kommunens trafikfolk fik uddybet beboernes svar i tryghedsundersøgelsen.

Hvad angår Mogensensvej mener vi, at vejen måske scorer så højt på utryghedsbarometeret, fordi der er forholdsvis meget trafik på en forholdsvis smal vej, som samtidig er adgangsvej til Pakhusgården.

Mogensensvej har nogle aktive beboere, der er med til at fastholde kommunens fokus på problemerne med trafikken. I undersøgelsen angiver beboerne, at utrygheden skyldes parkeringsforholdene, tung trafik og accelleration og uhensigtsmæssig hastighed i forhold til vejens udformning.

Grundejerforeningen vil gerne se flere fakta om trafikken og målinger, før vi udtaler os om årsagerne. Men beboerne på Mogensensvej oplever og opfatter trafikken som stigende og problematisk. Trafikudvalget er i løbende kontakt med beboere på vejen.

Overordnede trafikløsninger
Trafikudvalget vil også etablere en kontakt til kommunen, hvor vi kan drøfte løsninger og muligheder for de trafikale udfordringer for kvarteret.

Vi ønsker også at etablere samarbejde og dialog med beboerne i Tarup og på Kanalvejen, fordi grundejerforeningen ønsker at arbejde for overordnede trafikløsninger, der er til gavn for hele bydelen.

Vi har særligt fokus på støjgener fra hurtigkørende og gennemgående trafik på Rugårdsvej og Åløkke allé. Specielt aften og nat til tidlig morgen.

Michael Holck og
Axel Lund Henriksen
Åløkkekvarterets Grundejerforening

Sådan fordeler vi opgaverne

Bestyrelsen i Åløkkekvarterets Grundejerforening har organiseret sig i otte udvalg, som arbejder med de emner, vi anser for vigtige for kvarterets beboere.

Udvalgene mødes mellem bestyrelsesmøderne, og det er tanken, at kontaktinfo om de forskellige udvalg skal stå i Kuréren.

Trafikudvalget
Formål: Arbejder for tryghed i trafikken, sikre skoleveje, mindre gennemkørende trafik.
Deltagere: Michael Holck (formand), Peer Gyldenbrand Jochumsen, Martin Didriksen..

Skovudvalget
Formål: Arbejde for naturnær skov. For at ingen træer fældes for at muliggøre byggeri og anlægsarbejde i eller uden for skoven. At skoven kan benyttes af en bred kreds af byens beboere. At skoven er god for dyrelivet.
Deltagere: Line Errebo, Axel Lund Henriksen, Peer Gyldenbrand Jochumsen, Michael Holck, Alexander Danker. Formand vælges senere.

Økonomi- og medlemsudvalget
Formål: Sikre en solid økonomi. Give økonomisk støtte til lokale initiativer. Medlemshvervning.
Deltagere: Alexander Danker, Martin Didriksen, Carsten Aadahl Madsen. Formand ikke valgt endnu.

Kommunikationsudvalget
Formål: Optimering af kommunikation om og for området. Samarbejde med Hans Tausens Kirke og udgivelse af Kuréren.
Deltagere: Hans Faarup (formand), Carsten Aadahl, Axel Lund Henriksen.

Arrangementsudvalget
Formål: At skabe og understøtte arrangementer i kvarteret.
Deltagere: Henrik Kjær Larsen (formand) og Martin Rasmussen (eksternt medlem)

Samarbejdsudvalget
Formål: Arbejder for at skabe strategiske samarbejder med omkringliggende grundejer- og beboerforeninger.
Deltagere: Michael Holck, Henrik Kjær Larsen, Peer Gyldenbrand Jochumsen. Vælger formand senere.

Velfærdsudvalget
Formål: Nedsat ad hoc i forbindelse med Velfærdens Fundament.
Deltagere: Axel Lund Henriksen (formand), Henrik Kjær Laren, Michael Holck, Line Errebo

Festudvalget
Formål: Står for bestyrelsens to årlige fester.
Deltagere: Line Errebo, Martin Didriksen. Dobbelt formandskab.

Beboere i Åløkkekvarteret er velkomne til at kontakte de enkelte udvalg, hvis man har emner, der bør tages op.

Bestyrelsen har konstitueret sig

Den nyvalgte bestyrelse i Åløkkekvarterets Grundejerforening har fordelt posterne ved det konstituerende møde, som blev holdt 31. marts.

Axel Lund Henriksen, Dronning Olgas Vej, er ny formand, mens Michael Holck, Åløkke Allé, er ny næstformand. Alexander Danker, Johannevej, fortsætter som kasserer, mens Hans Faarup, Dronning Olgas Vej, fortsætter som sekretær.

Axel Lund Henriksen er nyvalgt til bestyrelsen, og har tidligere været med i en årrække. Michael Holck er ligeledes nyvalgt til bestyrelsen, og var suppleant i foregående periode.

Alexander Danker er mangeårigt bestyrelsesmedlem, herunder de fleste år med posten som sekretær. Hans Faarup er ligeledes mangeårigt bestyrelsesmedlem, herunder de fleste år med posten som sekretær.

Bestyrelsen har på sit første møde drøftet de emner, der blev bragt op af medlemmerne på generalforsamlingen 15. marts. Bestyrelsen har også taget hul på ny fordeling af arbejdsopgaver og nye udvalg.

Ny bestyrelse valgt på velbesøgt generalforsamling

Åløkkekvarterets Grundejerforening fik på sin generalforsamling 15. marts valgt en ny bestyrelse.

Generalforsamlingen, der blev holdt i Åasen på Åløkkeskolen, samlede 43 deltagere, det højeste deltagertal i mange år. Siden den seneste generalforsamling, der måtte holdes forskudt i efteråret på grund af crorona-nedlukning, havde to bestyrelsesmedlemmer og en suppleant trukket sig.

Bestyrelsen i Åløkkekvarterets Grundejerforening. Bagest fra venstre: Peer Gyldenbrand Jochumsen, Henrik Kjær Larsen, Line Errebo, Michael Holck, Martin Didriksen og Hans Faarup. Forrest fra venstre: Carsten Aadahl Madsen, Alexander Danker og Axel Lund Henriksen. Foto: Jens Jakob Herrche Petersen

Det lykkedes uden kampvalg at sammensætte en ny bestyrelse bestående af: Alexander Danker, Johannevej (ikke på valg), Henrik Kjær Larsen, Prins Valdemars Vej (ikke på valg), Hans Faarup, Dronning Olgas Vej (genvalgt), Peer Gyldenbrand Jochumsen, Ambrosius Stubs Vej (genvalgt), Michael Holck, Åløkke Allé (nyvalgt, tidligere suppleant), Line Errebo, Prins Valdemars Vej (nyvalgt) og Axel Lund Henriksen, Dronning Olgas Vej (nyvalgt). Som suppleanter valgtes Carsten Aadahl Madsen, Johannevej, og Martin Didriksen, Dronning Olgas Vej.

Suppleanterne er valgt for et år, mens bestyrelsesmedlemmerne er valgt for to år. Undtagen Axel Lund Henriksen, der overtager et mandat, som udløber om et år.

Den fungerende formand, Lars Hartvig Linaa, Ny Kongevej, genopstillede ikke.

Kontingentet stiger

Under gennemgang af regnskabet kunne kasserer Alexander Danker oplyse, at foreningen i 2021 havde et overskud på 25.269 kroner og at kassebeholdningen er på 64.500 kroner.

Generalforsamlingen foreslog, at de 23.851 kroner, der er indsamlet til Bevar Åløkkeskolen, overføres til foreningens konto.

Tidligere formand Carsten Myhr foreslog at lade kontingentet stige med 100 kroner til 400 kroner om året. Det blev vedtaget med 23 stemmer for og fem imod.

Generalforsamlingen vedtog med 40 stemmer bestyrelsens forslag til ændring af paragraf 7 i vedtægterne.

Den nærmeste fremtid

Ved førstkommende bestyrelsesmøde konstituerer bestyrelsen sig og går i gang med at indføre den nye arbejdsform, som generalforsamlingen blev oplyst om i beretningen, der blev afgivet af Henrik Kjær Larsen og Lars Hartvig Linaa.

Ud over at holde fokus på skoven og trafikken gennem kvarteret, skal den nye bestyrelse samarbejde med Åløkkeskolen om brug af midler til udvikling af områdets kulturelle miljø.

Parkforvalter: Sådan plejes bevoksningen i skoven

Italiensk ingefær forvilder sig ind i Åløkkeskoven fra villahaverne. Foto: Wikimedia Commons

Som opfølgning på tidligere artikler her i bladet vil jeg på vegne af Odense Kommune gerne fortælle lidt om den forestående plejeindsats i Snapind- og Åløkkeskoven samt årets arbejder i Næsbyhovedskoven.

(Artiklen blev bragt i Kuréren 2021-12)

Det handler kort fortalt stadig om bæredygtig udviklingen af robuste skove med et højt naturindhold, som samtidig indbyder til rekreative oplevelser.
I denne ombæring kan den primære pleje inddeles i nedenstående indsatser:

Sikkerhed
Et evigt tilbagevende emne er sikkerhedsfældning og -beskæring. Her har vores absolut største udfordringer de seneste 10-15 år været syge asketræer, men også dilemmaet med aldrende træer presser sig i stigende grad på.

Jeg har i tidligere artikler beskrevet udfordringen med aksetoptørre, en asiatisk svampesygdom, som angriber asketræernes indre vandtransportsystem.
I takt med at træerne svækkes, angribes træerne af honningsvampen, som nedbryder rødderne og uden tilstrækkelig jordforankring vælter træerne.

Derudover har vi efterhånden mange gamle træer i skovene, hvilket er et glædeligt resultatet af vores mangeårige fokus på naturværdier og rekreation frem for vedproduktion.

Alting har imidlertid en ende, så selvom skovtræer i reglen kan blive rigtig gamle, begynder skavankerne at hobe sig op med alderen. Dertil kommer dalende regenereringsevne samt mindsket naturligt forsvar.

Når det lakker mod enden, bliver det nogle gange en afvejning mellem naturhensyn og sikkerhed – hvor længere er det sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

De gamle træer er imidlertid biologisk værdifulde, og derfor vil vi ofte forsøge at forlænge træets levetid ved eksempelvis vægtreducering, beskæring af døde grene og lignende.

Bevaring af gamle egetræer
I Snapind- og Åløkkeskoven kan man flere steder opleve gamle egetræer – eksempelvis nord for Åløkkehaven eller syd for bueskyttebanen. De gamle egetræer giver udover den æstetiske oplevelse nogle særdeles værdifulde biotoper for en længere række af skovens organismer, og med den rette pleje kan de formegentlig stå i mange generationer frem.

Det kræver imidlertid en aktiv indsats, hvis ikke træerne skal vige pladsen for yngre konkurrenter af de skyggegivende arter – især ahorn. Vi skærer derfor den konkurrerende opvækst tilbage og synliggør træerne, så de får den fremtrædende plads, de fortjener.

Ahorn (ær)
I Odense Kommune har vi gennem længere tid passet vores skove efter de naturnære principper, hvor der drages fordel af naturens egne processer, herunder foryngelsesprocesser.

Det har favoriseret visse arter og i særdeleshed ahorn i kraft af dets unikke frøsætnings- og spredningsevne. Derudover kan ahorn spire og vokse under skærmen af selv skyggegivende træarter.

Derfor ser vi flere steder, at ahorn nærmest overtager bevoksningerne medmindre vi hjælper foryngelsen af de traditionelle danske skovarter som eksempelvis bøg. Selvom ahorn er et gavnligt træ i mange henseender, ønsker vi mangfoldighed, hvilket kræver vedvarende indsats, eftersom ahorn både genskyder fra stubben og vokser hurtigt.

Italiensk ingefær
Der begynder efterhånden at være en udfordring med italiensk ingefær, som forvilder sig ind i skoven fra villahaverne.

Planten kommer oprindelig fra Middelhavsområdet, men flere ting tyder på, at den trives lidt for godt i den danske løvskov. Desværre mener nogle naboer, at det er i orden at dumpe haveaffald i skovene. De tænker formentlig, at affaldet er ”naturligt” og alligevel bare bliver til muld.

Det kan imidlertid have en række uheldige følger som i dette tilfælde, hvor der introduceres en fremmed art til skovens økosystem. Derudover kan de smukke, men svagt giftige, orangerøde frugter virke indbydende for små børn.

Jeg vil derfor benytte lejligheden til at minde om, at haveaffald hører til på genbrugsstationerne og at man alternativt kan kompostere på egen matrikel.

Tynding i mellemetagen
Det handler om at udvikle og fremtidssikre sunde og robuste træer og bevoksninger. For at sikre skovens kontinuerlighed skal næste trægeneration være klar til at overtage den dag, hvor de gamle kæmper giver slip.

Det sker muligvis først om flere årtier eller mere, men til den tid vil løbet være kørt. Derfor udføres tyndingen løbende i takt med, at træerne gror og kræver yderligere plads at vokse på. Samtidig giver tyndingerne mulighed for aktiv selektion for størst mulig diversitet (se afsnittet om ahorn).

Hvis man alternativt undlader tynding, vil træernes indbyrdes konkurrence om lys, vand og næringsstoffer resultere i tynde træer med små opknebne trækroner. Disse træer vil være mindre vitale og modstandsdygtige over for udfordringer som storm, tørke, insekt- og svampeangreb. Udfordringer som vores klimaforskere forudsiger, bliver langt hyppige i fremtiden.

Næsbyhovedskoven
I det forgangne år har vi desuden haft fokus på pleje af Næsbyhovedskoven, herunder det gamle voldsted.

Noget af det interessante ved gamle skove er, at de som regel rummer synligt levn af vores kulturhistorie. Skovene har været beskyttet siden starten af 1800-tallet og står derfor som små fristeder i et evigt foranderligt landskab af byggeri og anden byudvikling.

Næsbyhovedskoven er bestemt ingen undtagelse, og kronen på værket er selvfølgelig voldstedet med borgbanke og voldgrav. For at bevare kulturmindet bedst muligt handler det om at hindre forstyrrelse eller ændring af jordlagene og hvad disse må rumme af informationer omkring fortiden. Derfor ønskes der ikke dybtgående trærødder, men samtidig vil vi også gerne holde på jorden for at undgå jordskred.

Desværre har vi tidligere drøjet med mountainbikere, som finder terrænforskel og de stejle skråninger indbydende, og derfor ønsker vi heller ikke at åbne for meget op. Vi forsøger derfor løbende at ramme et beplantningsniveau, som tager højde for disse afvejninger.

Senest har vi i oktober foretaget sikkerhedsskovninger af udlevede træer, men eftersom der foreligger en fredning af den ældste skovpart, er det en længere proces, hvor både Fredningsnævnet, Naturfredningsforeningen og Naturstyrelsen er inddraget. Det lykkedes imidlertid at komme frem til at løsning, som både tilgodeser sikkerheden og hensynet til naturen.

Jeg håber, at dette gav et indblik i nogle af vores indsatser og overvejelser. Når arbejdet påbegyndes i Snapind- og Åløkkeskoven kan der kortvarigt være enkelte stier, som er spærret, imens arbejdet står på.

I så fald bedes I respektere afspærringen og skovarbejdernes henvisninger af hensyn til jeres egen sikkerhed.

Parkforvalter Thomas Dalgaard
Odense Kommune

Gåtur med Socialdemokratiet: Bedre forhold for cyklisterne

Billede

Maria Brumvig og Carsten Myhr på Rugårdsvej. Selfie af Myhr.

15. november 2021 gik formand Carsten Myhr fra Åløkkekvarterets Grundejerforening tur med byrådsmedlem Maria Brumvig (s) på Rugårdsvej. Mette Lyngdal fra Gl. Tarup Grundejerforening kunne desværre ikke deltage.

Maria vil gerne arbejde for, at der bliver skabt bedre forhold for cyklisterne.
Og vi talte om, at cyklister og fodgængere kan deles om pladsen i det forløb, hvor Rugårdsvej er meget smal.

Vi talte også om at sikre bedre overgange for fodgængere og cyklister ved Kronsbjerg, Eddavej og ved Fakta. Rugårdsvej gennemskærer skoledistriktet, og skolebørnene skal kunne komme sikkert til og fra skole.

Vi drøftede hastigheden på Rugårdsvej, og Maria vil gerne se på, hvad der er muligt i forhold til lovgivningen. Måske 40 km/t.

Endelig synes Maria Brumvig, at det vil være dejligt med blomster og træer i de mængder, der er plads til på og ved Rugårdsvej. Der er god plads at plante på inde ved Kongensgade og ude ved Rismarksvej. Måske kan der blive plads til blomsterrabatter ved siden af cykelstien.

Vi lagde mærke til, at nogle grundejere ikke klipper deres hække og planter ind til skel.
Nogle steder er mindre end halvdelen er fortovet farbart.

En dejlig tur på en kølig novemberdag.

Tekst og foto: Carsten Myhr

Gåtur med Konservative: Grundejere skal fjerne deres hække fra fortove

Mette Lyngdal, Søren Windell og Carsten Myhr på en regnvåd Rugårdsvej. Foto: Mette Lyngdal

Tirsdag den 9. november gik Mette Lyngdal fra Gl. Tarup Grundejerforening og Carsten Myhr fra Åløkkekvarterets Grundejerforening tur med rådmand Søren Windell (K) på Rugårdsvej.

Han ville gerne se på, om der kunne skabes et lyskryds, som kunne dække både Jernbanevej og krydsningen af Søhusstien ved Rugårdsvej.

Søren Windell ville også gerne se på hastighedsnedsættelse på Rugårdsvej, men han ønskede at få en faglig vurdering fra forvaltningen og politiet for at undgå at få lange bilkøer i myldretiderne.

Søren Windell gik ind for at få gode forhold for cyklisterne, så vi blandt andet undgår, at forældre er nødt til at køre børnene i bil til børnene er 14 år. Det vil være optimalt, hvis børnene kan transportere sig selv sikkert i trafikken.

Søren var meget forarget over, at grundejere i mange tilfælde ikke klipper deres hække og andre planter, så disse holdes væk fra fortovet. Han var inde på, at man kan bede kommunen om at klippe hækkene for ejernes regning. Beplantninger må ikke rage ud over det offentlige areal.

Søren Windell syntes, det kunne være en god ide at plante træer og så blomster, hvor der er plads til det det. Rugårdsvej fremstår mange steder som meget slidte områder, der trænger til at blive frisket op.

Vi havde en dejlig vandring i regnvejr.

Tekst: Carsten Myhr

Politikermøde: Se hvad de mener om skov og trafik

De seks politikere, der stillede op til mødet i Seniorhuset. Foto: Alexander Danker

Dette er et referat af, hvad der blev snakket om på politikermødet i Seniorhuset 2. november 2021. Mødet var arrangeret af Åløkkekvarterets Grundejerforening i anledning af kommunalvalget 16. november.

120 stole sat op. Vi var 80 deltagere inklusive politikere og bestyrelse. De første deltagere kom allerede kl. 18.25. De seks politikere stod ved ståborde på scenen med egne plakater bag sig og de seks partibogstaver foran på hvert bord, sammen med navneskilte. Lars stod for facebook-streaming, Myhr hentede pinsa, og stole og borde var sat op i løbet af et kvarters tid.

Myhr bød velkommen til de seks politikere, præsenterede de tre emner og takkede politikerne for deres støtte til, at der ikke blev bygget i Åløkkeskoven, at Langesøstien blev forlænget, at der er kommet tilsagn om cykelsti videre over til Kanalvej og gav ordet videre til politikerne.

Cæcilie Crawley (CC): De grønne områder i Odense er et vigtigt kendetegn for os. Når vi inviterer en bygherre ind, er det vigtigt, at han får at vide, at der er det grønne og det blå område. En gang imellem skal skove vedligeholdes og jeg tror, at næste gang vi får vedligeholdelse i udbud er det vigtigt, at vi får biodiversitet højere op, så vi for eksempel ikke får ryddet skovene i foråret, men begynder at tænke skov og natur ind i alle vores beslutninger.

Susanne Crawley (SC): Åløkkeskoven har jo været et issue i mange år, til at starte med var jeg ret alene med min interesse for at bevare denne skov, men så gik jeg en tur med Myhr og lagde en video på facebook, og så bed Christoffer Lilleholt på (latter). Dem, som i havde stemt på, stod sammen om at lave en anden beslutning. Der vil jeg også kæmpe benhårdt for den anden del af skoven, og hvis jeg står alene med det, ved jeg nu også, hvordan jeg skal få dem med. Jeg kunne tænke mig at lave nogle forsøg med at bygge i træ. Et byggeri skal være co2-neutralt. Jeg har en passion for egetræer, som jeg synes, vi skal plante meget mere af, og egetræ er det træ i vores natur, som flest arter er afhængige af.

Kristan Guldfeldt (KG): En god ide at støtte det grønne og binde byen sammen på den måde. I forbindelse med den omdannelse, der skal ske nede på havnen, er det vigtigt, at vi stiller nogle skrappe krav. Vi er i de konservative bekymrede, fordi det her byggeri i formentlig bliver for højt, for stort og for tæt. Det er vigtigt, at vi har en åben havn, som åbner sig, allerede når man er på vej derned. Og der er Åløkkeskoven vigtig, for den er med til at fortælle en anden del af byens historie. Håber I har lyst til at spille aktivt med. Det er noget af det, der betyder meget for os i byrådet. Den politiske retning, jeg har været med til at sætte er, at vi skal passe på med, at byggeriet nede ved havnen ikke bliver for stort og for klumpet.

Brian Dybro (BD): Jeg holder utrolig meget af naturen, det kendetegner Odense, at vi har de her grønne åndehuller. Det skal vi værne om og udbygge det. Synes det er ærgerligt at se hele den her sag, og hele forløbet med træfældningen i skoven var udefra set virkelig trist på mange planer. Dybest set burde vi politikere måske have været klarere og hurtigere på banen.  Men jeg er glad for, at vi faktisk fik den her debat … og fra en overraskende kant (nikker til Lilleholt). Vi skal værne om den skov og den natur vi har, og så er det en god anledning til at få udbygget faunapassager på havnen, så vi ikke ender i samme situation, hvor en bygherre skal ind og rydde skov, det er en rigtigt dejlig vej at gå.

Christoffer Lilleholt (CL): Jeg startede dagen ved 256 hektar skov ude ved Lindved. Alene det, at vi planter skov uden for byen, det er ikke nok for os, for vi tror det er vigtigt, at alle odenseanere har noget skov at bevæge sig i. Også noget bynær skov. Der vil jeg gerne sige tak for en god og konstruktiv debat om matrikel 27f. Vi er jo i gang med at lave en ny havneplan, og det gør vi ved at inddrage så mange som muligt. På tirsdag mødes vi ved Cowi igen, kl. 18, hvor I er velkomne til at møde og give jeres input. Projektet ved Gammelsø bliver nok et af de sidste projekter, der bliver udført ved havnen, fordi det er et af de mest komplicerede, det er vådt, der er støj, og det ligger rigtig tæt på skoven. Det bliver ikke så ikonisk som på Siloøen, så der skal vi have noget helt andet. Der hvor det giver bedst mening at lave cykelsti lige nu er ved Havnegade og Gammelsø.

Søren Freiesleben (SF): I Enhedslisten profilerer vi os jo højt på den grønne dagsorden, ikke kun natur og biodiversitet, men også på klima og miljø. Det er et sted, der virkelig trænger til et løft. Fjorden trænger til et løft, vi har udledning af kloakvand i vores vandløb og i fjorden, og et skal vi have gjort noget ved. Vi skal også have gjort noget ved pesticider i vores drikkevand. En del af løsningen både på miljø og klima og biodiversitet, er skovrejsning, så jeg synes, det er positivt at høre. Har foreslået at udtage Gammelsø af havneplanen. Det er en simpel løsning (hørt, blev der råbt).

Så var det tid til spørgsmål fra salen. SP betyder spørger.

SP: Kunne man ikke lukke Gammelsø for gennemkørende trafik? Så kunne man fredeliggøre Gammelsø meget mere end i dag? Når nu man har Næsbyvej lige ved siden af.

CL: Vi har gode drøftelser med A. Enggård, og det er ikke oppe på bordet. VI kan ikke undgå at kigge på hele forløbet dernede. Både vejforløb og cykelstier. Jeg er ikke sikker på, at det kommer til at ende som det ser ud i dag. Men jeg kommer ikke til at lægge hånden på kogepladen og sige, at vi lukker vejen. Men det er noget, der inde i (planerne?, red).

SP: Byggeri på havnen stopper på kajkanten. Hvis jeg skulle bo på havnen, ville jeg gerne have noget havnemiljø. Der er ikke meget maritimt dernede. Har I noget forslag til liv på vandet, husbåde, at man kan gå rundt om havnen?

CL: Vi har skrevet ind, at vi vil have et mere maritimt udtryk på havnen. De her kajkanter er jo udtryk for, at vi har sejlet ind. Det skal vi jo ikke have på den inderste del af havnen lægerne, derfor skal vi tættere på vandet. Det skal vi gøre flere steder. Alle de inderste arealer skal der ikke længere være store skibe, så derfor skal der åbnes op. Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi får flere lystbåde. Udfordringen er ikke at skabe liv om sommeren. Det er om vinteren. Det må ikke blive en død bydel. Vi skal kigge på vindforholdene og så meget liv, der er hele vejen rundt.

SP: Må man lægge en husbåd i havnen?

CL: Ikke for nuværende, men vi drøfter, om det var noget vi skulle åbne op for.

KG: Jeg så meget gerne en endnu mere levende havn. For mig er det et kardinalpunkt, at man SKAL kunne gå hele vejen rundt om havnekajen. Det må IKKE komme til at ske (at man ikke kan, red.). En anden ting er, at vi gør så meget som vi kan som overhovedet muligt for at bevare den havnehistorie, der er dernede. En væsentlig del i forhold til at formidle historien om havnen. Vi har en ret levende havn i dag, det er bare os andre der sover om natten, når skibene er inde og vende i det inderste havnebassin.

CC: Når man snakker havn, er der også den anden del af havnen, som man ikke kan gå på. Synes det er vigtigt, som EL siger, at vi passer på det vand, der ender i vores fjord. Det er flot, at man nu kan leje de her paddleboards og kajakker, så man også bruger vandet, som man ser i mange andre byer.

BD: Superglad for at høre, at vi faktisk er meget enige, og det er godt udgangspunkt for at udvikle en havn. Det er vigtigt, at der er adgang. Jeg kender det fra når jeg er ude at fiske, med det, der spærrer kysten af. Det er vores, det er fællesskabets. Det har vi også sørget for ved åen ved papirfabrikken. Jeg er vokset på havnen i Rudkøbing, og det med pølsebod og den slags er med til at give liv. Ellers får vi bare en havn for dem der har penge nok til at bo der.

SF: At lukke Gammelsø kan jeg ikke se noget forkert i. Vi kunne også gøre noget for boligkvaliteten. Vi er meget bekymrede for den kvalitet, der kan vise sig. Efter den gamle plan skulle vi give 5-6 dispensationer for at der overhovedet kunne bygges på pakhuskajen. Det synes jeg ikke, vi skal gøre igen. Der skal være grønne friarealer og så kønt og dejligt, at vi andre også har lyst til at opholde os der. Der mener jeg ordentlig arkitektur i steder for høje, grimme kasser (klapsalver)

SC: Jeg tror, husbåde var skrevet ind i de første planer fra Jan og Anker Boye. De forsvandt i finanskrisen, men det kunne være fedt, at de kom tilbage. Det er jo en menneskeskabt kanal, der gjorde os i stand til engang at være Danmarks største industriby. Derfor er det vigtigt at bevare de gamle bygninger, der fortæller om havnens historie.

SP: Nu kommer der snart et valg. Kan vi være sikre på, at skoven også fremover vil blive bevaret? Kan vi få jer til at love, at der ikke i fremtiden bliver bygget i Åløkkeskoven?

KG: Jeg tror ikke, det projekt, som var fremlagt, eller noget andet projekt får politisk gang at gennemføre. Det, jeg kan ærgre mig over, er at det har været mega uskønt, og at man ikke fik fundet en mere mindelig løsning, hvor man også havde muliggjort, at den grund der ligger der, blev renset op. Men hvis du spørger mig nu? Nej, det tror jeg ikke.

CL: Vi arbejder med mange investorer i Odense. Her kom der noget, der var helt uden for skiven. Det var sådan med det projekt, da jeg trådte til for et år siden, men relativt hurtigt løb jeg ind i, at det var meget svært at finde overhovedet noget form for kompromis. Derfor synes jeg, det er trist som det endte. Der er jo ingen begrænsninger på at fælde sin egen skov. Vi kan ikke love, hvad der kommer til at ske på Olav de Lindes areal, men jeg håber, vi kan samle flertal for, at der i hvert fald ikke må bygges der.

SC: Tror ikke, sagen kommer til at gentage sig, men den måde vi vedligeholder en gammel skov på, er at vedligeholde den på en anden måde, at vi får flere steder, hvor det er helt vildt, hvor vi måske slet ikke rydder træerne. På den måde tror jeg, skoven kan blive endnu bedre.

SF: Der har også i mange år været snakket om, hvad der skulle ske ude i den der Åløkkeskov. I By- og Kulturudvalget har der også været enighed om, at så snart der kom en sag, ville man udtale sig, og ikke før. Det var vi bundet af, indtil Susanne lagde sit facebook-opslag op. At fælde i trods, bare man har fået et politisk flertal imod sig, det er bare noget griseri.

Ordstyrer Jesper forsøgte at spørge: Vil I alle sammen sørge for, at der ikke bliver bygget i Åløkkeskoven?

Ingen svarede.

BD: Der var jo nogen steder i det byggefelt, hvor I også sagde, at der er jo steder, hvor der kan bygges. Der er jo nogen steder, det kan give god mening at bygge, men vi vil ikke være med til at ødelægge skoven. Det der byggeri var helt ude i hampen.

Jesper: Jeg hørte ikke nogen sige nej, så hvis vi taler om selve skoven var det et ja fra alle sammen.

SP: En af de klassiske fejl, når man laver byudvikling er, at man ikke indtænker en velfungerende infrastruktur og grønne områder. Man tænker boliger først.

KG: Det er en ret væsentlig pointe. Alt for mange byråd og kommuner har været alt for dårlige til at tænke det sammen. Vi er langt mere afhængige af det grønne og af naturen, end vi har gået og haft en opfattelse af, så det skal tænktes langt mere ind, når vi byudvikler. Det er nødvendigt, at man kan komme til og fra grønne områder, når man bor i byen. Vi må ikke ende i et stort asfalthelvede.

SF: Jeg tænker, at forvaltningen i sig selv har fokus på det område. Hvis man skal gå imod forvaltningen og tænke det her ind i det grønne, skal der være et politisk flertal for at afvikle det grønne. Og det kan jeg ikke tænke mig.

CC: Bevidstheden om naturen er så stor, at jeg ikke tror, der kan komme til at ske det samme igen. Åløkkeskoven ligger i virkeligheden ikke langt væk fra Banegården, men hvordan skulle man vide det, når man kommer til banegården? Jeg tror, vi har mange steder i Odense, hvor man ikke ved, at det er en meget kort cykeltur eller kort gåtur. Jeg tror, man kan gøre meget for at binde det sammen. Hvordan kunne man løbe fem kilometer i grønne områder? Der tror jeg, vi kunne mærke vores by bedre og binde den bedre sammen.

SC: Jeg vil selv også til enhver tid kæmpe for Åløkkeskoven, men det der ikke lykkedes for os, var at gøre det med et resultat, der var godt for alle, for der sidder en bygherre, der har bygget mange smukke ting i vores by, som ikke er glad. Vi er bare generelt dårlige til at tænke på andet end boliger i stor højde og så en etage nederst med erhverv.

Kl. 19.44 er der pause.

Mødet genoptaget kl. 19.55

Myhr: Jeg har gået tur på Rugårdsvej med Mette, formand for Gl. Tarup Grundejerforening, og med flere af de politikere, vi ser her i dag. Rugårdsvej mangler cykelstier, er i dårlig stand og mangler træer.  Og Rugårdsvej bør ikke være firsporet nogen steder, det er ikke længere en landevej hen over Fyn, og farten kunne sættes ned.

SC: Jeg ser Rugårdsvej som et håndværkertilbud. Man kan lappe på den eller lave en udviklingsplan, så vi får en grønnere gade og en sikrere gade og en mere levende gade, for der er meget handel og erhverv på den gade. Mens vi venter på den plan, synes jeg vi skal reducere hastigheden til 30 km/t.

BD: SF synes, at vi skal sige cyklerne først. Det gælder også når der er vejarbejde, som for nylig på Rugårdsvej, hvor man kunne opleve en 60 meter lang cykelsti, hvor man skulle stå af og trække, og bilerne kørte ind på cykelstien. Der var ingen af os, der stod af og trak. Så må man lede bilerne uden om på den omvej, og så fremme det sunde. Jeg bor i Tarup, færdes på Rugårdsvej dagligt. I har mange gode bud, der er meget trafik, der køres for hurtigt, og der er steder, hvor det er for snævert. 30 eller 40 km/t går jeg ind for.

KG: Vi skal have bedre og flere cykelstier i vores by, for det skal være nemmere og sikrere at tage cyklen. Hvis vi får lavet den plan for Rugårdsvej, som jeg også er tilhænger af, kommer vi til at ekspropriere og lave en bredere cykelsti, det kommer også til at tage en del af farten. Men i Odense lever vi med ekstremt meget trængsel, vi har mange biler. Der, hvor vi scorer allerværst på erhvervsmålinger, er på infrastrukturen. Vi kan ikke komme af med alle biler, der bliver mere trængsel, og derfor skal vi optimere de steder, vi har. Hvert minut, vi spilder, er penge, vi taber. (Her tror jeg han sagde: Letbanen kører fra et sted, du ikke bor, til et sted, du ikke skal hen, red.)

SC: Jeg har også gået sammen med Carsten. Jeg er glad for at tingene ikke bare handler om huller i vejene eller manglende parkeringspladser, men at det handler om at bevare skov, få flere til at cykle. Det betyder mere for os nu, hvordan vi får afleveret vores by til kommende generationer. Vi er alle nødt til at transportere os mere bæredygtigt. Måske aflaster letbanen også en smule, når dem fra Tarup ikke behøver køre gennem byen, når de skal ud til supersygehuset. Vi er nødt til at tænke en mere bæredygtig måde at transportere os.

SF: Jeg har ikke været ude at gå tur, men jeg ved, at cykelstier og træer altid er en god ide. Giver Cæcilie ret i, at vi heller ikke synes hovsa-løsninger en god ide, og vi vil tilbyde odenseanerne noget ordentlig offentlig transport, og vi har kæmpet i budgettet for at bevare citybussen. Vi skal have gode cykelstier, så der er et alternativ den dag vi ikke ønsker flere biler inde i byerne.

SP: I går stod Tommy Hummelmose fra Konservative Grønløkkevej og sagde på TV2 Fyn, at han gerne ville øge fremkommeligheden på Åløkke Allé? Hvordan vil man øge fremkommeligheden gennem et beboelseskvarter?

KG: Det er desværre sådan, når man præsenterer et forslag i medierne. Det var et samlet forslag på fem sider, det hænger sammen med Ring 3 Vest. Vi spiller ud med det her, for vi kan se, at der er nogen veje og områder, som sander til i myldretiden. En del af de områder er Falen, Grønløkkevej og Åløkke Allé. Og når letbane kommer, vil det blive værre. Det handler om bilerne, men det handler også om at forbedre fremkommeligheden for cyklisterne, og en af de særlige udfordringer er den tunge trafik, derfor er det vigtigt at få færdiggjort Ring 3, så vi kan få den tunge trafik ud af byen. Al unødig tung trafik gennem boligområder skal ledes uden om byen. Nu sætter vi det på tegnebrættet og håber, at vi efter et valg kan lave en politisk aftale, der forpligter. Det vil kræve at bede staten om hjælp. Vi har set det med Odinsbroen og med letbanen, og hvis staten kan være med til det, så kan de også være med til det her.

SP: Man løser ikke trængsel og fremkommelighed ved at bygge flere veje. Det fører kun til mere trafik. 47 procent af alle bilture er under 10 km, og der sidder under 1,7 person i hver bil.

CL: Jeg forstår godt, man tager bilen hvis det er for børn, ældre og indkøb. Vores trafik stiger, vi skaber flere arbejdspladser, flere varme hænder. Vores samfund udvikler sig hele tiden og en af de grunde til, at Odense ikke udvikler sig, er vores infrastruktur. Grønløkkevej er et klassisk eksempel på, at der er givet alt for mange tilladelser til overkørsel. Det er noget, der får trafikken til at sande til, og noget, der begrænser vores vækst.

SC: Klimaudfordringen har fået os til at se, at vi skal bevæge os på en anden måde. Det med trængsel behøver ikke blive surt eller besværligt. Vi risikerer også at bliver rigere af det. For hver kilometer, vi cykler i stedet for at tage bilen, tjener samfundet 8 kroner. Så om ikke for andet er der noget økonomi i, at vi får reduceret trængslen. Det er ikke ved at give mere plads til biler, men ved at cykle mere og køre mere i kollektiv trafik.

KG: Vi må bare indrømme på tværs, at samtlige partier har haft en samtale om at supercykelstierne (kunne ikke høre, red.) men vi er ikke i mål. Vi må bare anerkende, at det er ikke alle, vi kan tvinge op på cyklerne. Der er mange steder, hvor vi er afhængige af bilen. Vi kan ikke gøre centrum bilfri. Der er bare nogen, der er afhængige af en bil. Vi skal også turde prioritere bilisterne i vores by.

BD: Før er jeg blevet mødt med: skal vi så alle sammen bare køre i hestevogn, og i dag er det byttet ud med en letbane, der kører fra et sted du ikke bor, til et sted, du ikke skal hen. Der skal træffes svære beslutninger, som vil gå ud over bilister, fordi vi vil have flere til at tage cyklen på de kortere ture.

KG: Letbanens etape 2 sluger en kæmpe del af vores budget til den kollektive trafik. Jeg synes, det er en god ide at øge afgangene i kollektiv trafik. Lad os tale om busser i stedet for letbanens etape 2, som kun vil favorisere en bestemt del af byen.

CC: Jeg er en af dem, der skal aflevere børn om morgenen og cykle videre til arbejde. Det kan man sagtens på en christianiacykel. Hvis vi kunne komme derhen, at vi bare havde én bil var vi nået langt. Vi kan cykle meget mere alle sammen, og vi kan gå, og når vi ikke kan det mere, kan vi bruge en elbil. Vi har en fremragende regering, der har givet tilsagn til at støtte et byggeri, der …

SP: Man kan godt aflevere sine børn på cykel, og man skal lære sine børn at cykle. Derfor skal vi have nogle sikre cykelstier. På Rugårdsvej har vi passager, hvor jeg ikke tør lade mine børn cykle over. Der kunne vi starte.

SP: I Trafik- og Mobilitetsplanen stod der, at trafik uden ærinde i midtbyen har ikke noget at gøre inden for Ring 2, man skal bruge ringvejen, man skal ikke have gennemkørende trafik. At Grønløkkevej skulle have fjernet alle sidegader, er den forkerte vej. Vi skal have fjernet den gennemkørende trafik uden ærinde, og det beskriver I rigtig godt i TM-planen tilbage i 2012. Der har været handling andre steder i byen, hvor man IKKE kan køre igennem mere, men det har vi stadig på Åløkke Allé og Grønløkkevej.

SF: Ja, vi skal have folk op på cyklerne. Ja, børn skal cykle. Ja til mindre biltrafik.

SC: Et godt svar er, at vi nedsætter hastigheden for biler til 30 km/t inden for Ring 2. Jeg er med på, at der måske er en enkelt vej hist og pist, hvor det ikke giver mening. Det giver ikke mening at køre hurtigere inde i en by. Der er ret mange, der ikke er nødt til at aflevere børn i bil. Det med at cykle bliver bare noget, man gør, selv om det regner. Som rådmand cykler jeg alle ture selv, hvis de er under 5 km.

BD: Når vi siger cykler først, ligger der at udbygge cykelstinettet. Det andet er at forbedre de cykelstier, vi har. Vi har fine cykelstier mange steder. Det er meget lækkert at køre på en nysasfalteret cykelsti. Der kan vi med meget få midler forbedre de stier, vi har i dag, så det bliver meget mere behageligt, og fremmer cyklismen. Med hensyn til Grønløkkevej, kan jeg huske, at vi sad og kiggede på de planer ude ved Sukkerkogeriet og Gartnerbyen. Lige midt imellem ligger Grønløkkevej, men det er jo det næste område af byen, der kan udvikles til at blive en integreret del af vores by. Så man kan ikke udvide Grønløkkevej eller gøre den til en motorvej.

CL: Vi er den kommune med flest km cykelsti pr. indbygger. Jeg tror, at nogle bor langt væk og har legitimt behov for at køre bil. Da vi lukkede Thomas B. Thriges Gade, fik vi massive problemer med trafik. Og ja, vi skal ikke have flere biler ind gennem byen. Vi skal diskutere, hvordan det bliver nemmere for virksomheder at tjene penge. Alle steder snakker vi om trængsel. Hvis vi lavede Grønløkkevej et andet sted i byen, ville vi aldrig give lov til så mange overkørsler. Og nu kommer letbanen. Der er ikke plads til cyklisterne, og der er rigtig meget kø. Ligesom ved Nørregade.

SP: Det er ikke så meget mængden af bilister på Rugårdsvej, det er hastigheden. Rugårdsvej udvider sig i Åløkkekvarteret fra to til fire spor, og så to spor igen. Hvis vi ser det, der er lavet på Middelfartvej i Bolbro, det ville være en rigtig fin idé. Det hindrer ikke fremkommeligheden, tværtimod hindrer det vanvidsbilister. Rugårdsvej, som den ser ud nu, er en racerbane

KG: Det kan være nogle af de greb, vi skal se på med Rugårdsvej. Der er et problem med hastighed, i forhold til cyklister og der er simpelthen nogen, der trykker for meget på speederen. Der bliver vi nok nødt til at kikke på mere radikale løsninger, end vi normalt gør. Susanne, du fortæller om dine egne cykelture, at du ynder at tage cyklen, når det er under 5 km. Men der er nogen, der bor længere uden for centrum. Jeg vil ikke lave en by som kun er for nogen, men en by som er for alle. Både cyklister og bilister.

CC: Vi støtter op omkring, at man sænker hastigheden ned og cykelstier, men jeg synes den tredje del, at gøre den pænere med træer og grønne bede, det er der også evidens for, at det sænker farten og at det ser enormt flot ud. Sidst: Hvis vi fik virkelig alle til at cykle de ture på 5 km, så var vi nået rigtig, rigtig langt. Hvis man kan vise, at man kan have både vækst og velstand og bæredygtighed, så vil andre byer kigge efter os.

CL: Cykelstier kommer til at hjælpe med at sætte farten ned på Rugårdsvej. I Bolbro har vi indsnævret og det får farten ned. Jeg kunne forestille mig det samme på Rugrådsvej. Også med helleanlæg, så det bliver nemt at komme over vejen. Så vi får topfarten ned. Der skal vi sikre, at vejens forløb ikke indbyder til høj fart. Det er ikke kun bandemedlemmer, men også pensionisten eller familiefaren, der kører for stærkt.

SC: I stedet for enkeltstående forslag, skal vi sætte os ned og tale med jer om, hvilken gade, I ønsker jer. Selv ville jeg være inspireret af Bolbro og Skibhusvej, som viser, at man kan have handel og nogenlunde tryg trafik. Hvilken gade ønsker I jer, hvordan skal den se ud? Og MENS vi tager den snak, så sænker vi hastigheden til 30 km/t.

BD: Der er rigtig mange ture på de der 2-3 km. Det viser et kæmpe potentiale for at flytte trafikken over til cyklen. Så er vi også nødt til at arbejde med fremkommelighed ved mobilitetsskift. Kunne man forestille sig, at man stopper ude ved Højstrup og hopper på letbanen, eller på cyklen eller på bussen? Det er de løsninger, vi skal have nogle flere af: Til V og K: Hvis man vil være CO2-neutrale i 2030, så er man nødt til at træffe nogle af de her valg, hvor man fremmer kollektiv trafik og gør det mere besværligt at køre bil.

Pause kl. 20.40

Myhr: Nu skal vi snakke om Åløkke Allé og Grønløkkevej. Der kører 20.000 biler i døgnet. På motorvejen mellem Kværndrup og Svendborg kører der 23.000 biler i døgnet. Vi kan ikke rigtig se en løsning, vi ved bare, at det bliver værre, når letbanen skal køre forbi for hvert tre et halvt minut. Hvordan løser vi det med en nærmest motorvejsagtig tilstand gennem byen?

SF: Vores bud er, at der efterhånden skal komme færre biler inden for Ring 2. For jeg har ikke et godt bud på en overgangsløsning. Ring 3 kræver, at vi skal bygge flere veje, og det mener jeg ikke, vi skal.

CL: Ja til Ring 3, men det finder vi ikke penge til næste år eller næste år igen. Hvad har det af afledte konsekvenser? Man KUNNE godt overveje, om den tunge trafik skulle skubbes op mod Næsbyvej, hvor der ikke er nogen, der bor. Ville kunne hjælpe på støj og belastning af vejen.

BD: Dels er der løsninger i det små. Fx at forbyde gennemkørende lastbiler. Politiet er ikke begejstret for det. Men jeg synes stadig, vi skal forbyde de gennemkørende lastbiler. Men det her problem hedder ikke kun Åløkke Allé og Grønløkkevej, det hedder trafik i Odense. Vi skal flytte folk over i kollektiv transport og på cykel. Jeg synes ikke, løsningerne er udvidelse af flere veje eller Ring 3, der koster flere milliarder kroner. Fuldstændig vanvittigt, hvis, hvis vi vil være en klimabevidst by. Så skulle man bruge de penge på at udvikle fremkommelighed ved mobilitetsskift. Lad os bruge vores penge på den grønne, kloge måde.

KG: Jeg er enig i, at der er behov for en overordnet plan for trafikken i Odense over 5-10 år. Jeg talte med nogen her nede i pausen, hvad er nøglen for at få smidt den her tunge trafik ud af centrum? At vi får forbedret ringvejen? Der ser jeg langt hellere, at vi får ledet trafikken uden om byen. Næsbyvej, her kan vi gøre noget. Fremragende forslag fra Christoffer. De her trafikplaner fra forvaltningen skal ikke bare gennemprøves, de skal udfordres. Når letbanens etape 1 åbner, bliver det værre. Derfor er der behov for at komme i arbejdstøjet.

SC: Vi skal kigge på, hvor store lastbiler må være for at køre inden for Ring 2. Hvis man ikke har noget ærinde i byen, kan man godt køre uden om. I Svendborg har de fået indrettet lastezoner, så ikke så mange lastbiler skal ind i byen. Jeg har set jeres videoer om trafikken om morgenen.

CC: Det er vigtigt at få reduceret den tunge trafik med det in mente, at det ikke bare skal sendes fra én bydel til en anden bydel. Vi skal se på, hvordan vi laver en grøn mobilitetsplan for Odense. Det konservative efterlyser. Hvor vi ikke bare skubber problemerne rundt. Vi kan godt være noget skeptiske i, at det er godt at lave en Ring 3 Vest. Den beslutning blev taget i en anden tid, og vi har svært ved at se, vi skal bygge en vej, der pløjer sig lige ned gennem Elmelundskoven. Nu er tiden kommet, til at vi tænker mere bæredygtig transport. Lige med hensyn til Åløkke Allé er det vigtigt, at vi får sat træer op, og derudover skal vi sænke hastigheden.

SP: Der er mange alternativer til at have sin egen bil. Kunne man indføre regel om kørsel inden for Ring 2 bliver med lige nummerplader på lige plader og ulige plader på ulige dage?

KG: Et frisk bud. Tænker ikke det bliver på min vagt, jeg kommer til at stille det forslag. Men det giver mening at flytte trafikken uden om byen, og der spiller Ring 3 bare en rolle i forhold til at flytte den tunge trafik. Den tunge trafik kan vi aldrig tvinge over i en bus eller letbane, det kommer ikke til at ske. Ring 3 Vest er den eneste måde at lede den tunge trafik uden om Odense.

SF: Synes også, det er et eksempel at tænke ud af boksen. Bilfrie dage ville vi godt snakke videre om.

SP: Jeres klimahandleplan er god. Især at begrænse biltrafikken ved skolerne. Godt set. Når børn cykler, er der grundlagt gode vaner. Trafikken på Åløkke Allé er voldsom. Den helt store løsning hedder roadpricing. Det har man i London, Singapore og Oslo. Så vælger folk ikke at tage bilen, fordi det er for dyrt. Så hvis I virkelig vil gøre noget ved trængslen, skal I lægge pres på Christiansborg og sige roadpricing, kom nu.

CC: For os er det vigtigt, at det ikke skaber for stor social ulighed, og der er jeg ikke sikker på roadpricing.

CL: Det har enorm social slagside. Antallet af elbiler, der bliver solgt, stiger eksplosivt. Kommer til at stige enormt, for Odense er en af de byer, hvor elbiler giver mening. Fire måneder efter, vi blev enige om kommuneplan, vælger BD og CC at undsige den kommuneplan, hvor vi har lagt Ring 3 Vest ind som en plan. Der er lavet en aftale med kKulturstyrelsen om, at man må lave en gravning i Elmelundskoven.

SP: Noget af trafikken på Åløkke Allé tager en smutvej ned ad Ny Kongevej, det må vi have en løsning på. En del af de biler, der kører gennem kvarteret, kører ned på en nyetableret parkeringsplads. Den er på Det Grønne Danmarkskort. Er der ikke nogen mulighed for at sørge for, at dem, der bor rundt om Åløkkeskoven kunne få lukket den sag, så vi fremover kan se Åløkkeskoven som en skov og ikke se en mand, der ejer 12.500 kvm skov, kan halvere den skov. En løsning for at benytte den her meget beskyttede skov, som ligger enormt tæt på Odense. Ved skolernes motionsdag var den fyldt med børn. Kan vi ikke beskytte det område?

CL: Det er min klare intention, at vi ikke skal have gennemkørende trafik i vores boligområder, derfor arbejder vi med boligøer, hvor man skal køre ud og ind samme sted. Jeg tænker, at grunden til, at man har fældet i skoven er, at man regner med, at om 10 år er der et andet politisk klima, og så kan man bygge. Og så bruger man den til parkering indtil da. At bygge i skoven er et problem. Det er helt tydeligt, at hvis ejeren ikke respekterer de demokratiske regler, der er valgt, kan vi blive nødt til at trække det demokratiske kort, der hedder en bevarende lokalplan. Hvis vi begynder at se antræk til mere, så skal vi begynde at trække det kort, der hedder bevarende lokalplan.

SP: Hvis man kigger på TBT-gade, var der et flertal der gik ind for, at den skulle lukkes, og så gravede man noget af trafikken ned som en sidegade. Brian, du nævnte at Grønløkkevej kunne blive det næste område, der bliver inddraget til centrumområde, kunne man forestille sig at Grønløkkevej og Åløkke Allé, med den trafik, der skal gennem til Næsbyvej, at man graver den ned? At den gennemgående trafik bliver gravet ned en kilometer?

SC: Det hører nok også i kategorien friske bud. Økonomisk uoverskueligt. Men biler under jorden er en god ide. Med hensyn til roadpricing, for Radikale Venstre er det et greb, man i en udstrækning kunne bruge. Men ikke op til et valg. Men i fredstid kunne man måske snakke om det. Jeg har reservationer, fordi det formentlig vil være gps-styret, og at vi som personer sætter elektroniske spor om, hvor man er hele tiden. Social ulighed? De allermest fattige i den her by har ikke en bil. Hvis jeg var rådmand for By- og Kulturforvaltningen, ville jeg gå i dialog med den mand, der volder os sådan nogle problemer.

BD: Frisk forslag og voldsomt dyrt. I klimahandleplanen ligger, hvis vi reelt skal leve op til vores egen klimahandlingsplan, at det betyder det massiv investering i kollektiv trafik og cyklisme. Spørger man mig, er det ikke at udvide med flere vejbaner på Grønløkkevej eller Ring 3 Vest.

SF: Hvis vi nu gik ind for flere biler, gav det mening for os. Roadpricing skal lige undersøges ordentligt.

SP: Løsningerne ligger i jeres egen bearbejdede plan. Fjern trafik inden for Ring 2. Man har undersøgt, at Åløkke Allé kunne gøres blind eller ensrettet. Hele arbejdet er gjort. Hvis man fjerner den trafik, der ikke har ærinde, har man også plads til den trafik, der skal ind med varer. PS Gennemsnitsfarten på Åløkke Allé er 55 km/timen, trods den trængsel, der er på vejen.

Afsluttende bemærkninger:

SC: En grøn og rig og retfærdig by er den fortælling, jeg gerne vil give videre til vores børn og børnebørn.

BD: Tak for den mest fredelige debat om trafik i denne valgkamp.

CL: For os er det et no-go at fælde bynær skov. Specielt ikke i den størrelse, der har været tale om.

SF: God og saglig aften. Styrke offentlig transport. Gøre den billigere og også gratis.

Myhr: Dejligt, at I fornemmer, at vi her i kvarteret går ind for løsninger og dialog.

Mødet sluttede kl. 21.35.

Referent: Hans Faarup, bestyrelsesmedlem i Åløkkekvartertets Grundejerforening

Nu bli’r det ”UHYGGELIGT” !!!

På søndag den 31. oktober bliver Åløkkeskoven atter forvandlet til ”Uhyggeskoven”, når ”Halloween” indtager skoven med græskar og levende lys.

Halloween i Åløkkeskoven er efterhånden blevet en fast og årlig tilbagevendende tradition for mange børnefamilier. I 2019 var der omkring 4000 børn og voksne der bevægede sig gennem skoven de tre timer hvor lysene var tændt.

I sagens natur skal det være mørkt når græskarlygterne lyser UHYGGEN op i skoven – og den UHYGGELIGE stemning starter derfor kl. 17.30 – med alt hvad der kravler og bevæger sig.

Der er tre større UHYGGELIGE indgange til skoven, så I går bare ned til indgangen ved Mogensensvej, Dronning Olgas Vej eller Åløkkevænget, og følger de lysende stier med flotte græskar ned mod bålpladsen på ”Den Gamle Golfbane”.

Til de der kommer helskindet frem til bålpladsen, vil der fra kl. 18.00 – 20.30 kunne købes lidt at varme sig på, mens man (u)hygger sig sammen med de andre beboere, eller venner, som også har dristet sig en tur gennem den stemningsfyldte skov.

        • Kakao til en dødelig 10 kroner.
        • Lumumba (Voksen kakao) til blodige 20 kroner.

      Der kan kun betales med Mobile Pay eller med kontanter. 

      Vi ses i skoven!
       

Ensretning på Vestre Stationsvej – men det går over

Vestre Stationsvej ensrettes på strækningen mellem Store Glasvej og Fjordsgade, så der kun kan køres i retning ind mod bymidten fra fredag den 29. oktober til torsdag den 11. november. Det meddeler Odense Kommune

I den kommende weekend fra lørdag den 30. oktober klokken 5 til mandag den 1. november klokken 5 er Vestre Stationsvej helt spærret for gennemkørsel på strækningen mellem Store Glasvej og Fjordsgade.

Omkørsel via Fjordsgade, Rugårdsvej og Grønløkkevej.

Det er fjernvarmearbejde, der påvirker trafikken på Vestre Stationsvej i perioden.

Gåtur med Venstre: Mere plads til cyklister

30. september, 2021: Her til morgen gik vi,, Mette LyngdalAxel Lund Henriksen og undertegnede tur på Rugårdsvej sammen med Rådmand Christoffer Lilleholt (V). Det var en dejlig morgen, hvor den heftige morgentrafik var overstået.

 

Vi bemærkede, at der ikke er plads nok på de arealer, der er afsat til cyklister.
Rådmanden talte om, at der kunne skabes god plads til cyklister, hvis man lader fodgængere og cyklister deles om pladsen, der er til rådighed.

Nye cykelstier bliver lavet med høje granitkanter, 18 cm, hvilket formentlig vil virke hastighedsdæmpende for bilisterne.

Vi talte også om, at der kan etableres bedre overgange for dem, der skal krydse vejen til fods eller med cykel.

Ét spor på inderste del af Rugårdsvej

Vi drøftede forskellige muligheder for hastighedsnedsættelser for biler. 30 km/t eller 40 km/t. WHO anbefaler, at man i alle byer i verden sætter hastigheden til 30 km/t.

Vi talte også om, at man på den inderste del af Rugårdsvej kunne nøjes med ét spor i hver retning og få plads til at skabe en smuk indgang til Odense Centrum, og ligeledes skabe en smuk port til Odense på det store vejareal ud for Fakta ved Rismarksvej.

Endelig talte vi om, om det koster 1 eller 2 milliarder kroner at få bygget Ring 3 Vest, der vil aflaste Rismarksvej og Åløkke Allé,  og dermed aflaste indfaldsveje for gennemkørende trafik.

PS. Tirsdag den 2. november afholder vi politikermøde i Seniorhuset på Toldbodgade kl. 19-21.30. Mød endelig op og vær med i samtalen om Det Grønne Odense og trafikken i Odense.

Mette, Axel og Myhr

(Artiklen er en redigeret version af opslag på grundejerforeningens facebookside 30. september 2021)

Gåtur med Radikale: Kan vi omdefinere Rugårdsvej?

29.september 2021 tog vi hul på et nyt stort emne: Rugårdsvej. Det er en meget trafikeret indfaldsvej til Odense … men den er meget slidt og ikke særlig sikker for de bløde trafikanter.

Vi har indledt et samarbejde med den nye forening i Gl. Tarup, Gl. Tarup Grundejerforening, hvor formanden, Mette Lyngdal, også glæder sig til det samarbejde.

Vi ønsker, at Rugårdsvej får en ordentlig grundig renovering i forløbet Kongensgade til Rismarksvej. Vi ønsker, at der laves gode moderne cykelstier i hele forløbet,  at der laves gode passager/lyskurve m.m., der sikrer de bløde trafikanter, som skal passere vejen f.eks. ved Søhusstien. Og vi ønsker, at hele forløbet forskønnes med gode træer og blomster. Vi vil gerne diskutere nedsættelse af hastighed på strækningen.

Rugårdsvej med i budgetforhandlinger?

I dag gik vi en god lang tur med den radikale rådmand Susanne Ursula Crawley Larsen. Vi havde et godt møde midt i trafikken og støjen, og vi talte om at få omdefineret Rugårdsvej til en moderne vej midt inde i byen, hvor vi tager hensyn til de bløde trafikanter.

Begge foreninger vil drøfte emnet på politikermøder i november måned.

Susanne Crawley tænkte, at Rugårdsvej kunne blive et emne i budgetforhandlingerne i 2022.

Vi har aftalt gåture på Rugårdsvej med andre politikere. Herom senere.

Tirsdag den 2. november holder vi politikermøde i Seniorhus Odense på Toldbodgade. Emnerne bliver Det Grønne Odense og trafikken i Odense. Det vil glæde os, når I møder talstærkt op.

Carsten Myhr, formand for Åløkkekvarterets Grundejerforening

(Artiklen er en redigeret udgave af opslag på foreningens facebookside 29. september 2021.)

 

Derfor skal du sige din mening om fremtiden for Odense Inderhavn

Åløkkekvarterets Grundejerforening opfordrer alle til at give deres mening til kende om fremtiden for Odense Havn. Eller Odense Inderhavn, som kommunen kalder området.

Hvorfor er grundejerforeningen interesseret i havnen, som ret beset ikke ligger i vores kvarter?

Fordi vi er nærmeste naboer til Odense Havn, og fordi udviklingen af Odense Inderhavn i stor grad skal finde sted på vestsiden. Det vil sige området omkring Kanalvej, Gammelsø og Toldbodgade.

Kortet viser Odense Inderhavn og kan ses på Odense Kommunens hjemmeside. Elipsen viser det område, som undersøges i processen. De brune og blå felter viser de delområder, som A. Enggaard A/S har mulighed for at købe helt eller delvist. Bemærk, at hele den østlige del af Åløkkeskoven regnes som en del af Odense Inderhavn. Illustration: Odense Kommune

Hvis I ser på kortet i kommunens spørgeskema vil I bemærke, at den cirkel, der markerer udviklingsområdet Odense Inderhavn, er strakt ud til en elipse, så den også omfatter den del af Åløkkeskoven, der ligger mellem Næsbyvej og Gammelsø.

En af grundejerforeningens højest prioriterede opgaver er at kæmpe for at bevare Åløkkeskoven i sin helhed.

En anden højt prioriteret opgave er at højne trafiksikkerheden og fremme forholdene for cyklister og fodgængere gennem vores del af byen. 

Alene de to grunde er nok til, at det er nu, I skal give jeres mening til kende. Inden der indkaldes til arkitektkonkurrence og projektering.

Et tidligere projekt med fem boligblokke på Tysklandskajen, blev opgivet i 2019, fordi bygherren, Casa, ikke fandt det rentabelt. I forbindelse med det projekt protesterede Åløkkekvarterets Grundejerforening over, at boligplanerne ville betyde fældning af et 30 meter bredt bælte af den østligste del af Åløkkeskoven.

Klik her for at komme ind til spørgeskemaet.

Se, hvad politikerne inviteres til at diskutere i Åløkkekvarteret 2. november

Åløkkekvarterets Grundejerforening har i dag sendt denne dagsorden til de seks politikere, du kan møde til vores store politikermøde, som finder sted i 2. november kl. 19-21.30 i Seniorhuset på Toldbodgade.

Kære byrådsmedlem Cæcilie Crawley, rådmand Susanne Crawley, rådmand Christoffer Lilleholt, rådmand Brian Dybro, byrådsmedlem Kristian Guldfeldt og byrådsmedlem Søren Freiesleben.

Åløkkekvarteret inviterer jer til at besøge os den 2. november 2021. Vi vil indlede med at takke jer alle for jeres bidrag i forbindelse med at bevare hele Åløkkeskoven som skov.

Vi er også meget glade for jeres bidrag til at få forlænget Langesøstien helt til havnen … det er mange mennesker glade for.

Endelig vil vi takke jer for, at vi nu i løbet af relativ kort tid får cykelstier fra Langesøstien langs med Gammelsø til Kanalvej.

Vi ønsker at møde jer i november 2021 for at have en samtale med jer om jeres visioner for Odense i de kommende 4 år … og måske for en meget længere periode.

Vi håber, at I har det samme ønske.

På mødet vil der være mulighed for, at I hver især kan fremlægge jeres ønsker og håb for udviklingen af Odense.

Dagsorden for mødet

Mødet omhandler to områder, der supplerer hinanden: Det grønne Odense og trafik i Odense.

Åløkkeskoven og andre bynære skove

Nu skal der bygges på havnen, og dette byggeri kan få betydning for den østlige del af Åløkkeskoven. Vil I hjælpe med at bevare denne del af Åløkkeskoven?

Vil I bidrage til, at vi kan skabe en model for bynære skove, så vi sammen laver en bevarende lokalplan for Åløkkeskoven?

Trafik på Rugårdsvej

Rugårdsvej trænger til kærlige hænder … den fremstår slidt … cykelstier mangler … cykelstier er i dårlig forfatning … overgangsmuligheder for cyklister og gående er ikke gode … der er fjernet mange træer … der køres for hurtigt uden for myldretiderne … der har været en del ulykker med vanvidsbilister, som er endt i husmure og andre uheldige steder … Rugårdsvej er skolevej … Rugårdsvej er en stor pendlerrute for cyklister … hele området har gennem årene ændret karakter til boligområde, hvor der bor mange mennesker … Rugårdsvej er en meget befærdet indgang til Odense … støjniveaet er meget højt.

Hvordan forskønner vi Rugårdsvej?

Hvordan får vi gode cykelstier på hele Rugårdsvej?

Hvordan nedsætter vi hastigheden på Rugårdsvej?

Trafik på Åløkke Allé

Åløkke Allé fremstår som en trafikal landevej på Fyn, som skal tage den væsentlige del af trafikken mellem Bogense og Faaborg … der er målt en døgntrafik på 20.000 biler … Åløkke Allé har ikke længere karakter som en allé … de fleste træer er fældet … der køres for hurtigt uden for myldretiderne … der er målt hastigheder på over 100 km/t … Åløkke Allé var oprindelig en meget rolig vej … Lukningen af Thomas B. Thriges Gade mere end fordoblede den daglige trafikmængde … støjniveaet er meget højt … Åløkke Allé er skolevej.

Hvordan forskønner vi Åløkke Allé, så den igen kan leve op til sit navn?

Hvordan nedsætter vi hastigheden på Åløkke Allé?

Hvordan fjerner vi uvedkommende lastbiltrafik fra Åløkke Allé?

Hvad med Ring 3 Vest?

Ring 3 Vest har været på tegnebrættet i mange år. Vi kan konstatere, at Rismarksvej, Rugårdsvej og Åløkke Allé er hårdt pressede i myldretiderne.

Har I planer om, hvornår vi bygger Ring 3 Vest … eventuelt i etaper, hvor første etape kunne forbinde Middelfartvej med Rugårdsvej og Bogensevej?

Venlig hilsen

Åløkkekvarterets Grundejerforening  V/formand Carsten Myhr

Gåtur med SF: God idé med cykelstier på Rugårdsvej

 

I dag, 13. oktober 2921, gik vi – Mette Lyngdal fra Gl. Tarup Grundejerforening og Carsten Myhr fra Åløkkekvarterets Grundejerforening – en tur på Rugårdsvej sammen med Brian Dybro og Lars Holm Rasmussen fra SF.

 

De mente begge, at det kunne være en god ide at få lavet cykelstier i hele forløbet fra Kongensgade til Rismarksvej. Vi talte om, at man på de smalleste steder kunne lade cyklister og gående dele pladsen.

Vi talte om, at skoleeleverne og andre har svært ved at krydse Rugårdsvej på en forsvarlig måde. Politikerne mente, der burde laves fodgængerovergange eller lignende nødvendige ting for at løse problemet.

Brian Dybro mente, at det vil være godt, hvis hastigheden på vejen bliver nedsat til 30km/t eller 40 km/t. Det vil gøre en positiv forskel for de bløde trafikanter og for beboerne langs Rugårdsvej.

Vi talte også om, at den overskydende plads kan anvendes til smukke beplantninger ved Kongensgade og ved Rismarksvej.

Vi havde en dejlig tur med opmuntrende løfter fra to politikere.

Tirsdag den 2. november holder vi politikermøde i Åløkkekvarteret. Det foregår i Seniorhus Odense på Toldbodgade kl. 19. Brian Dybro deltager. Politikermødet arrangeres af Åløkkekvarterets Grundejerforening og er åbent for alle.

 

 

 

 

Møde med kommunen vedr. trafiksituationen i Åløkkekvarteret.

Torsdag den 23. september 2021 havde Åløkkekvarterets Grundejerforening inviteret Odense Kommune til en dialog omkring de trafikale udfordringer på Mogensensvej, Ny Kongevej, Prins Valdemarsvej, Prinsesse Maries Allé samt Kong Georgs Vej. I strid vestenvind gik Henrik Ankjær Jacobsen og Lars Hartvig Linaa fra grundejerforeningen en tur med kontorchef i Trafik og Mobilitet, Rasmus Mandø og funktionsleder i Trafikplanlægning, Mie Brøchner, så de ved selvsyn kunne se, hvordan den trafikale hverdag ser ud i området.

Det blev til en rigtig god snak omkring hastighed, gennemkørende trafik, tung trafik i kvarteret og den daglige kaotiske parkeringssituation. Der blev talt om både større trafikplaner men også omkring de mindre her-og-nu-tiltag, som ikke kræver så meget. Her lovede ko

mmunen bl.a. at undersøge muligheden for flytte de 30 km/t skilte, som står ved indkørslerne til kvarteret fra Rugårdsvej. De er i dag placeret, så de desværre ofte overses af bilisterne.

Dialogen bar i det hele taget præg af, at kommunen anerkender beboernes oplevelser af situationen i kvarteret, og derfor inviterede de os til at deltage i projekt “Tryghed på boligveje”, som officielt starter den 1. januar 2022. I projektet vil kommunen udvælge en række boligområder, hvor beboerne ikke længere føler sig trygge ved trafikken, og i en forsøgsperiode iværksætte en række tiltag. Tiltagene vil blive gjort permanente, hvis den ønskede effekt opnås. I første omgang er vi altså inviteret, men for at deltage skal vores område dog udvælges til projektet af politikkerne i By- og Kulturudvalget.

Vi skal sikre mere trykhed på boligvejene i Åløkkekvarteret

Grundejerforeningen fortsætter den gode dialog med kommunen omkring de trafikale udfordringer i kvarteret, og vi vil løbende opdatere om processen i Kureren, på åløkke.dk og på Grundejerforeningens Facebookside.

Lars Hartvig Linaa

Åløkkekvarterets Grundejerforening

Generalforsamling 2021: Lille fremmøde – stor opbakning

Den flere gange udskudte generalforsamling i Åløkkekvarterets Grundejerforening blev holdt i Seniorhuset for en lille flok medlemmer.

(Publiceres 2. oktober 2021 i Kuréren 2021-08)

Ni beboere og syv medlemmer fra bestyrelsen. Så mange mødte 8. september op til generalforsamling i Åløkkekvarterets Grundejerforening.

Det er noget mindre, end vi plejer, men september er blevet en travl måned for alle på grund af de mange corona-udskudte arrangementer. Dirigent Lauge Vestergaard konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt gennem omtale i Kuréren.
Bestyrelsen lovede, at blive bedre til at reklamere for næste generalforsamling, som holdes 15. marts næste år.

Cykelsti og skov
Formand Carsten Myhr beskrev i sin beretning, hvad vi har lavet siden sidst. Blandt andet blev den 27 år gamle idé om at forlænge Langesøstien ned til havnen endelig til virkelighed.

– I forlængelse heraf har vi indledt samarbejde med en ny grundejerforening i Gl. Tarup for blandt andet at få anlagt cykelsti langs Rugårdsvej.

Kampen for at bevare Åløkkeskoven i sin helhed blev også omtalt.

– Det lykkedes os at få byrådspolitikerne til at stemme for, at der ikke må bygges i skoven. Det er nu fastholdt som rekreativt areal. Vi har arbejdet meget med det her i bestyrelsen de seneste tre år. Uden hjælp udefra var vi ikke nået så langt. Vi har gået tur i skoven med det meste af byrådet, har søgt aktindsigt og fået flere tusinde akter i sagen, sagde Myhr blandt andet.

Herefter blev beretningen sat til debat, og der kom flere opfordringer fra salen til at fortsætte arbejdet for at bevare Åløkkeskoven i sin helhed.

Mange udgifter
Kasserer Alexander Danker kunne oplyse, at foreningen i år har haft udgifter på 150.000 kroner, men kun 93.000 kroner i indtægter. Det giver et minus på 57.000 kroner, som tages af egenkapitalen, der nu er på 39.231 kroner.

– Det var derfor, vi bad om kontingentstigning i fjor, og de penge vil slå igennem til næste regnskabsår, oplyste kassereren.

De to helt store poster har været advokatregninger og to miljørapporter, blandt andet om flagermus i skoven. Begge rapporter har været vigtige bidrag til kampen for Åløkkeskoven.

Åløkkekvarterets Grundejerforening har 423 husstande som medlemmer. Det er nogenlunde som sidst.

Kirsebærtrækontoen
Grundejerforeningen administrerer også en konto for kirsebærtræerne på Ny Kongevej. Her har 32 husstande indbetalt mellem 500 og 1000 kroner, og kontoen bruges stille og roligt til at betale for udskiftning af træerne, efterhånden som de dør.

Der står lige nu 39.000 kroner på kirsebærtrækontoen.

Udskiftning i bestyrelsen
Tre bestyrelsesmedlemmer var på valg i år: Alexander Danker, Johannevej, Henrik Kjær Larsen, Prins Valdemars Vej, og Axel Lund Henriksen, Dronning Olgas Vej. Sidstnævnte genopstillede ikke.

Suppleant Carsten Aadahl Madsen, Johannevej, stillede op til bestyrelsen og blev valgt uden modkandidat. Som ny suppleant blev valgt Michael Holck, Åløkke Allé.

Kontingent fastholdes
Sidste år blev kontingentet hævet fra 225 kroner til 300 kroner om året. Bestyrelsen havde ikke ønske om at hæve det yderligere. Kontingentet blev godkendt uden afstemning.

Forsamlingen foreslog i stedet, at bestyrelsen gør en indsats for at få flere medlemmer.
Under eventuelt blev det blandt andet foreslået at trafik og Åløkkeskoven skulle være tema for politikermødet 2. november. Det kan der læses mere om andetsteds i bladet.

Konstituering
På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen, konstituerede bestyrelsen sig som følger: Formand: Carsten Myhr, Johannevej. Næstformand: Lars Hartvig Linaa, Ny Kongevej. Sekretær: Hans Faarup, Dronning Olgas Vej. Kasserer: Alexander Danker, Johannevej.

Tekst: Hans Faarup
Foto: Lauge Vestergaard

Åløkkeskoven: Bjørnen sover

Billede

Roen har indfundet sig i Åløkkeskoven, efter at skovrydningsmaskinen i maj efterlod et voldsomt ar i den historiske skov. Men selvom det er fuglefløjt og ikke maskinlarm, vi nu nyder i skoven, er kampen for at redde den langtfra slut. Derfor orienterer vi fortsat i Kuréren om status på ”skovsagen”.

(Artiklen blev publiceret 4. september 2021 i Kuréren)

Hvad handler sagen om?
Byggeselskabet Olav de Linde ejer et areal af Åløkkeskoven (matr. 27f), som fulgte med i handlen, da selskabet i 2006 købte Roulunds gamle fabrikker, som idag hedder Pakhusgården.

Skovarealet må dog ifølge gældende kommuneplan (og tidligere kommuneplaner, som også gjaldt i 2009) ikke bebygges, da det er udlagt til såkaldt friareal. Ifølge kommuneplanen må arealet alene benyttes til rekreative formål.

Alligevel har Byggeselskabet Olav de Linde siden overtagelsen arbejdet med forskellige planer om boligblokke på op til seks etager på skovarealet.

Byggeplanerne i skoven er gentagne gange blevet afvist af By- og Kulturforvaltningen, for kommuneplanen har jo klart defineret arealets formål som rekreativt. Men de klare afvisninger afholder tilsyneladende ikke byggeselskabet fra ufortrødent at arbejde videre med planerne om boligblokke i skoven

Politikerne vil bevare skoven
24. marts i år vedtog Odense Byråd ”Kommuneplan 2020-32”. Her blev Byggeselskabets grund i Åløkkeskoven et centralt tema, da et bredt flertal i byrådet besluttede, at arealet sammen med resten af Åløkkeskoven blev udpeget til Grønt Danmarkskort som ”Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser”.

Med denne beslutning understregede politikerne at hele Åløkkeskoven skal bevares som naturområde – herunder også den privatejede del.

På trods af den politiske beslutning valgte Olav de Linde i starten af maj at rydde et stort område af skoven omkring ”Cirkuspladsen” – det lokale navn for den runde plads i udkanten af skoven.

Til medierne forklarede firmaet, at man ryddede arealet for at kunne benytte det til opmagasinering af byggematerialer og til erhvervsparkering.

De Linde klager over planen
Byggeselskabet Olav de Linde har klaget over vedtagelsen af kommuneplanen til Planklagenævnet. Byggeselskabet er utilfreds med, at den private del af Åløkkeskoven med kommuneplanen også blev udpeget til Grønt Danmarkskort som ”Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser”.

Udpegningen er nemlig bindende for kommunen. Det betyder, at kommunen dermed vil få meget svært ved at kunne give Byggeselskabet dispensation til at bygge i skoven, både nu og i fremtiden.

Skulle byggeselskabet få medhold i klagen hos Planklagenævnet, betyder det dog ikke, at der må bygges i skoven. Arealet vil fortsat være udlagt til rekreative formål med en bebyggelsesprocent på nul.

Hvorfor er sagen fortsat aktuel?
Åløkkekvarterets Grundejerforening arbejder for at bevare Åløkkeskoven i sin helhed. Derfor ærgrer det os meget, at Byggeselskabet Olav de Linde i maj valgte at rydde et stort areal skov omkring ”Cirkuspladsen”.

Men det er også særdeles foruroligende at læse, hvad Olav de Lindes direktør i Odense, Lars Friis, skrev til direktør for By- og Kulturforvaltningen Morten Møller Iversen 7. maj 2021:

”Jeg kan dog oplyse, at fældningen foreløbig alene omfatter området omkring parkeringspladsen kaldet cirkuspladsen og den tilhørende adgangsvej” .
Det er os, der har skrevet foreløbig med kursiv. For antyder det ord, at byggeselskabet vil fælde endnu mere af skoven?

I bestyrelsen for Åløkkekvarterets Grundejerforening er vi ret bekymrede over, at Byggeselskabet Olav de Linde åbenbart ikke vil acceptere en bred politisk beslutning om at beskytte Åløkkeskoven – men i stedet tilsyneladende vælger bevidst og formålsløst at skade naturen.

Dette vil vi gøre
Derfor vil grundejerforeningen fortsat arbejde for, at der bliver udarbejdet og vedtaget en bevarende lokalplan for hele Åløkkeskoven, så det bliver yderligere præciseret, hvad der gælder for området.

Det er magtpålæggende for grundejerforeningen, at kommunen ikke giver tilladelse til at omdanne dele af skoven til parkeringspladser, opmagasineringsplads eller boligområde.
Vi ser det som et fælles ansvar at passe på byens skove og på de grønne og rekreative områder.

Dette kan du gøre
Selv om der nu er fældet træer i en del af skoven, standser vi ikke indsamlingen til fordel for skovens træer.

I har allerede støttet os med over 20.000 kroner. Og det er vi taknemmelige for. Det er dyrt at betale for advokathjælp i vores kamp for at bevare matrikel 27f som skov og rekreativt område. Og vi har ikke lige så mange milliarder på kistebunden som Olav de Linde.

Vores formål med indsamlingen er stadig at sikre, at der ikke sker ændret arealanvendelse på matrikel 27f. At skov forbliver skov. Du kan sende dit beløb via mobilepay til 79203. Eller indsætte beløbet på reg. 7045 kontonummer 0001001203.

Tekst og foto: Lars Hartvig Linaa
bestyrelsesmedlem i
Åløkkekvarterets Grundejerforening

8. september er der generalforsamling i grundejerforeningen

Som omtalt i seneste nummer af Kuréren, holdes den flere gange udskudte generalforsamling i Åløkkekvarterets Grundejerforening onsdag 8. september i Seniorhuset, Toldbodgade 3.

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, så det er her, du som medlem af grundejerforeningen kan få afgørende indflydelse på, hvad vi skal bruge kræfterne på i det kommende år.
Alle er velkomne til at deltage i generalforsamlingen, men kun medlemmer har stemmeret. I kan sagtens nå at melde jer ind inden 8. september, eller melde jer ind på aftenen. En husstand tæller som et medlem. Både ejere og lejere, der bor i kvarteret, kan melde deres husstand ind.

Hvad skal der ske
De seneste to års arbejde i foreningen har været domineret af Åløkkeskoven. Men hvad skal der ske nu? Læs eventuelt artiklen på side 4 om status for byggeplanerne i skoven. Så er du forberedt på, hvad debatten vil handle om.
De syv bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen. I år er disse tre på valg: Axel Lund Henriksen, Dronning Olgas Vej, Alexander Danker, Johannevej, og Henrik Kjær Larsen, Prins Valdemars Vej. Axel Lund Henriksen genopstiller ikke. Det gør de to andre.
De to suppleanter vælges for et år ad gangen. Carsten Aadahl Madsen, Johannevej, og Henrik Ankjær Jacobsen, Mogensensvej, genopstiller.

Dagsorden
Dagsordenen for generalforsamlingen er ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Forelæggelse af regnskab
4. Indkomne forslag
5. Valg
6. Fastsættelse af årskontingent
7. Eventuelt
Forslag til generalforsamlingen skal være formand Carsten Myhr i hænde senest otte dage før generalforsamlingen.
Mødet begynder klokken 19 og forventes afsluttet ved 21-tiden. Bemærk venligst, at mødet finder sted i Seniorhuset og ikke i Åasen, som det plejer at være.
Foreningen byder på øl, vand, kaffe og kage.
Carsten Myhr, formand for Åløkkekvarterets Grundejerforening

Nu er vi 800 i Åløkke- køb, salg og bytte – se om du kan være med

Facebookgruppen ”Åløkke – køb, salg og bytte”, ÅKSB, har nu rundet 800 medlemmer. Der er plads til flere … hvis du bor det rigtige sted.

(Artiklen blev bragt i Kuréren 3-2021, som udkom 2. marts 2021)

ÅKSB modtager dagligt anmodninger fra folk, der gerne vil være med i vores lille gruppe, hvor man kan købe, sælge, bytte eller forære store og små ting væk. Men mange afvises, fordi de bor uden for kvarteret.

Det gør vi, fordi det ikke er meningen at gruppen skal dække så meget som muligt. ÅKSB er sat i verden som en lille platform for at handle bæredygtigt ved at fordele ting og sager og give dem et forlænget liv i nærområdet.

Lidt for sjov siger vi, at medlemmerne ikke skal bo længere fra hinanden end at man kan flytte sagerne i en trillebør. Derfor er Åløkke – køb, salg og bytte kun for beboere i Åløkkekvarteret.

Alle der bor i sognet
Det vil i praksis sige, alle de lidt over 4000 mennesker, der bor i Hans Tausens Sogn.
Og hvordan ved man så, om man bor i sognet? Det gør man, hvis man bor på en adresse, der modtager det fælles kirke- og beboerblad Kuréren.

Er du stadig i tvivl, om du bor på en adresse, hvor du kan blive medlem af ÅKSB, er her en liste over de veje og husnumre som ligger i sognet:

Abigaelsvej, Ambrosius Stubs Vej, B. Bangs Gade, Brummers Plads, Christen Kolds Vej, Dronning Louises Vej, Dronning Olgas Vej, Fjordsgade (ulige numre), Gammelsø (1-11 og 2), Grønløkken, Grønløkkevej, Hans Svanings Vej, Jarlsberggade (lige numre), Johannevej, Jægerhusstien, Kanalvej, Kanslergade, Karl Withs Vej, Kong Georgs Vej, Lille Glasvej, Lille Slotsvej, Lumbyvej (1-69, 77-79, 2-30 og 78-80), Løkkemarken, Mads Hansens Vej, Middelfartvej 1-47. Mogensensvej, Ny Kongevej, Næsbyvej (15-77 og 6-76), Prinsesse Maries Allé, Prins Valdemars Vej, Rasmus Nielsens Vej, Rasmus Nyerups Vej, Rasmus Rasks Vej, Rugårdsvej (27-115 og 8-134), Slotsbakkevænget, Stadionvej (3-13 og 2-12), Steenbachsvej, Store Glasvej (13-55 og 14-52), Thomas Overskous Vej, Thorslundsvej (1-7 og 4-8), Toldbodgade (1-21 og 4-16), Wichmandsgade, Ørstedsgade, Åløkke Allé, Åløkkehaven og Åløkkevænget.

Vi beder om adresse
Søg efter ”Åløkke – køb, salg og bytte” på Facebook eller scan qr-koden i annoncen nederst på siden med din smartphone. Så kommer du ind på en side, hvor du kan anmode om at blive medlem.

Du bliver bedt om at oplyse din adresse, og hvis den er på listen, bliver du medlem. Er den ikke på listen, bliver du pænt afvist. Det samme gælder, hvis du ikke har svaret på adressespørgsmålet inden for en måned.

Jacob og Hans Faarup, administratorer af ÅKSB

Slip speederfoden: Fartkontrol på kvarterets veje

Her er et godt forslag til alle bilejere i Åløkkekvarteret: Hold fartgrænserne. Grundejerforeningen har 18. marts bestilt Fyns Politi til at holde hastighedskontroller på otte veje i kvarteret.

Hverken vi eller politiet kan sige noget om hvor eller hvornår, og det er heller ikke sådan, at når kontrollen er væk, er der fri fart.

Åløkkekvarterets Grundejerforening vil fremover jævnligt bestille politiet til at komme på besøg og uddele bøder til bilister, der kører for hurtigt på vores gader og veje. Myhr/Faarup

Forvaltning og politikere i Odense er uenige om Åløkkeskovens fremtid

I februar-Kuréren bragte vi første gang dette kort. Den brune farve viser, hvilke områder forvaltningen har udpeget til særlig værdifuldt naturområde. Forvaltningen har ikke kunnet give nogen forklaring, hvordan det sydvestlige hjørne af skoven (markeret med en rød ring) adskiller sig fra resten … ud over, at det er ejet af Olav de Linde. Kortmateriale: Odense Kommune

Åløkkekvarterets Grundejerforening har været i tæt dialog med Odenses forvaltning og byrådspolitikere om de ændringer for Åløkkeskoven, der er foreslået til den kommende kommuneplan. Det er blevet tydeligt for os, at det ikke er politikerne, men embedsmændene, der ønsker ændringerne i kommuneplanen. Hvorfor? Det kan By- og Kulturforvaltningen ikke svare fyldestgørende på. 

(I februar-udgaven af Kureren bragte vi artiklen ”Afsløring: Lillebitte ændring i kommuneplan kan bane vej for byggeri i skoven”. I artiklen beskrev vi, hvordan By- og Kulturforvaltningen i forslaget til Kommuneplan 2020 lægger op til store ændringer i Åløkkeskoven. Dette er en opdateret version af ny artikel, som kan læses i marts-Kuréren, som udsendes 6. marts 2021) 

Ændringerne omhandler den sydvestlige del af Åløkkeskoven, hvor Byggeselskabet Olav de Linde ejer 1,2 hektar af den gamle skov – et areal som tidligere har været fredskov (matr. 27f). Forvaltningen lægger i kommuneplanforslaget op til, at den sydvestlige del af Åløkkeskoven ikke skal indgå i den nationale naturudpegning ”Grønt Danmarkskort”.

Efter bladet udkom i februar har flere politikere igen givet klart udtryk for, at de ønsker at bevare hele Åløkkeskoven som skov. Politikerne undrer sig – ligesom vi gør – over, at den sydvestlige del af Åløkkeskoven ikke er udpeget som areal med naturbeskyttelsesinteresser af forvaltningen, når resten af Åløkkeskoven er udpeget som ”særlig værdifuldt naturområde”.

Grønt Danmarkskort

Den sydvestlige del af Åløkkeskoven har By- og Kulturforvaltningen alligevel valgt ikke at udpege til Grønt Danmarkskort.

Det fremgår af kommuneplanforslaget 2020, at prioritering af den kommunale naturindsats inden for Grønt Danmarkskort skal sikre og forbedre naturværdien (biodiversiteten) inden for Odense Kommunes særlig værdifulde naturområder, bl.a. særligt Åløkkeskoven.

Den sydvestlige del af Åløkkeskoven har By- og Kulturforvaltningen alligevel valgt ikke at udpege til Grønt Danmarkskort. Udeladelsen sker på trods af, at denne del af skoven indeholder store naturværdier og er et vigtigt element for biodiversiteten i hele Åløkkeskoven.

På et kort fra Danmarks Miljøportal fremgår det, at skovarealet, som forvaltningen ikke har udpeget til Grønt Danmarkskort, indeholder:

  • 25-skov, der er særlig værdifuld skov på offentligt areal (lilla skravering)
  • 3 natur, der er særlige naturområder udpeget efter Naturbeskyttelsesloven (rød skravering)
  • 3 vand, der er særlige vandhuller og søer, udpeget efter Naturbeskyttelsesloven (blå skravering)
  • Dokumenteret stor forekomst af habitat bilag IV arter, i form af mindst 5 forskellige flagermusarter
  • Offentlig fredskov (grøn skravering)

Hvis årsagen til den manglende udpegning af området i kommuneplansforslaget 2020 som ”særlig værdifuld natur” ikke skyldes en menneskelig fejl i forvaltningen, ser Åløkkekvarterets Grundejerforening kun én sandsynlig forklaring: Forvaltningen ønsker at holde muligheden for byggeri i skoven åben, hvis den politiske stemning til byggeri på bekostning af skov skulle ændre sig. Er area let først udpeget til Grønt Danmarkskort som ”særlig værdifuldt naturområde”, vil d

Kortet fra Danmarks Miljøportal.

 

et blive meget svært for forvaltningen efterfølgende at dispensere og give en byggetilladelse i skoven. Retningslinjer for udpegninger og for ændringer i udpegningerne ser nemlig således ud:

  • “Ændringer i området kan kun ske, såfremt væsentlige samfundsinteresser taler herfor eller forudsat, at ændringen ikke medfører nogen eller alene en ubetydelig forringelse af de aktuelle naturmæssige værdier.”
  • “Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse af samfundsmæssig interesse, som forringer et særligt værdifuldt naturområde, skal der stilles krav om udlægning af nye naturarealer, i et omfang så naturværdierne samlet set bliver fasth
    oldt eller forbedret.”
  • “Områderne administreres restriktivt, og det kan være vanskeligt at opnå tilladelse til anlæg og byggeri i disse områder, hvor naturen skal have forrang”

Åløkkekvarterets Grundejerforening mener, det er vigtigt, at hele Åløkkeskoven bliver udpeget til Grønt Danmarkskort som ”særlig værdigfuldt naturområde”, så det én gang for alle fastslås, at der ikke i fremtiden kan bygges i skoven.

V-rådmand: Se på sagen igen

Forvaltningens politiske chef, by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V), har bedt embedsmændene i forvaltningen se på sagen igen. Christoffer Lilleholt mener, at hele Åløkkeskoven skal være en del af Grønt Danmarkskort som ”særlig værdifuldt naturområde”.

”Jeg har sagt, at jeg stiller det som ændringsforslag til kommuneplanen, hvis planen bliver fremlagt i den form, den er lige nu”, siger Christoffer Lilleholt til Kuréren. Rådmanden mener nemlig fortsat ikke, forvaltningen har kunne redegøre tilfredsstillende for, hvorfor netop den sydvestlige del af Åløkkeskoven ikke er udpeget som ”særlig værdifuldt naturområde”.

Rådmanden roser samtidig det store arbejde, Åløkkekvarterets Grundejerforening har gjort for sagen. Han håber, at det seneste meget grundige arbejde fra grundejerforeningen vil medvirke til, at forvaltningen overvejer den faglige indstilling til udvalget.

Plante i stedet for at fælde

Sagen om Åløkkeskoven er ifølge Christoffer Lilleholt en vigtig og principiel sag:

”Jeg er ikke i tvivl om, at man har det bedre som menneske, når man lever tæt på naturen. Det er derfor et mål for mig, at flest mulige odenseanere har let og nem adgang til grønne områder. Derfor skal vi plante træer i Odense – ikke fælde dem. Vi skal passe på vores grønne områder.”

Med hensyn til byggeri, siger Christoffer Lilleholt:

”I en tid, hvor vi skal plante endnu flere træer, passe på vores biodiversitet og handle til gavn for klimaet, skal man ikke fælde træer for at bygge boliger. I Odense bygges der rigtig meget lige nu, og der er fortsat rigtig gode muligheder for at bygge på attraktive grunde i byen. At bygge i en skov kan jeg ikke gå med til.”

R-rådkvinde: Lad kommunen overtage 

Børn- og ungerådkvinde Susanne Crawley Larsen (R) er også aktiv i skovsagen.

Som den første politiker i Odense Byråd meldte hun i efteråret klart ud, at står det til hende, skal Åløkkeskoven bevares i sin helhed. Efter at have læst artiklen i februar-Kuréren stillede hun en række spørgsmål til By- og Kulturforvaltningen for at sikre sig, at der kun kan bygges i skoven, hvis der er politisk flertal for det.

Susanne Crawley har efterfølgende skrevet til Åløkkekvarterets Grundejerforening:

”Jeg ser det også som en selvstændig opgave at få det privatejede stykke skov tilbage på kommunale hænder, men det kræver dialog mellem Olav de Linde, Odense Kommune og jer. Åløkkeskoven er unik i sin beliggenhed og et stort aktiv for mennesker, der bor i midtbyen, ja I kender jo alle argumenterne. Det er min agt at kæmpe hele vejen, og jeg tror, jeg kan sammen med jer. ….”

Rådkvinden er fortsat uforstående overfor, hvorfor By- og kulturforvaltningen ikke har udpeget hele den gamle og smukke Åløkkeskov til Grønt Danmarkskort som ”særlig værdifuldt naturområde”.

Afgørelsens time…

Kommuneplanen 2020-32 bliver endeligt behandlet på et udvalgsmøde i By- og kulturudvalget 2. marts 2021. Ifølge dagordenen til mødet, fremgår det ikke at forvaltningen har ændret på sin indstilling i forhold Grønt Danmarkskort. Derfor forventer vi, at rådmand Christoffer Lilleholt stiller et ændringsforslag til forvaltningens indstilling, for at hele Åløkkeskoven bliver udpeget til Grønt Danmarkskort som ”Særligt værdifuldt naturområde”.

Åløkkekvarterets Grundejerforening følger sagen tæt og håber snart vi kan få sat punktum for planer omkring byggeri i Åløkkeskoven.

Tekst: Lars Hartvig Linaa, bestyrelsesmedlem i Åløkkekvarterets Grundejerforening

Afsløring: Lillebitte ændring i kommuneplan kan bane vej for byggeri i skoven

Billede 1: Det digitale naturkort (Miljøstyrelsen). Det Grønne Danmarkskort som det ser ud inden vedtagelsen af kommuneplan 2020-32. Bemærk, at hele den sydvestlige del af Åløkkeskoven er registreret som naturudpegning.

Grundejerforeningen har nærlæst kommuneplan for 2020-32, som snart skal vedtages af Odense Byråd. Det viste sig at være en god idé.

(Artiklen blev bragt i Kuréren 2-2021, som udkom 6. februar 2021)

Forvaltningen har nemlig ændret beskrivelsen af den sydvestlige del af Åløkkeskoven, så kommuneplanen på væsentlige områder ikke står i vejen for byggeplaner. Ifølge forvaltningen er det en ”redaktionel ændring” i forbindelse med ”generel oprydning” i kommuneplanen. Vi undersøgte sagen og fandt i den nuværende kommuneplan 202 områder i kommunen, hvor bestemmelsen optræder. I den kommuneplanforslaget står den 209 steder. Der er altså ikke ryddet op. Bortset fra ganske få steder: Et af dem er Åløkkeskoven. Læs her, hvad vi har tænkt os at gøre ved det.

23. november 2020 stoppede byggeselskabet Olav de Linde midlertidigt sine planer om at bygge boligblokke i Åløkkeskoven. Det skete få timer inden et møde i By- og Kulturudvalget, hvor byggeplanerne i Åløkkeskoven var på dagsordenen og hvor byggeselskabet havde foretræde.

Åløkkekvarterets Grundejerforening var også klar til foretræde for politikerne i udvalget. Formålet var dog et helt andet. Grundejerforeningen ønsker nemlig at bevare den historiske Åløkkeskov i sin helhed til gavn for hele Odense.

Da byggeselskabet Olav de Linde i 11. time valgte at trække punktet fra dagsordenen, blev grundejerforeningens foretræde også aflyst. Men det betyder desværre ikke at skoven er reddet.

Forklaringen skal findes i forslaget til den kommende kommuneplan.

Kommuneplan 2020-2032
I sommeren 2020 var kommuneplanforslaget for årene 2020 til 2032 i otte ugers høring. I høringsperioden modtog kommunen ikke mindre end 225 høringssvar fra byens borgere og erhvervsdrivende.

Kommuneplanen revideres hvert fjerde år og er vigtig, fordi den beskriver hvordan Odenses fysiske rammer skal udvikle sig de kommende 12 år.

Kommuneplanen kan således bane vej for byudvikling med bolig- og trafikprojekter. Men også projekter om klimatilpasning og Odense som grøn storby er en del af planen.
Åløkkekvarterets Grundejerforening har haft stort fokus på kommuneplanen, da selv små ændringer kan få stor betydning.

Se her, hvordan vigtig bestemmelse om naturbeskyttelse i al ubemærkethed er blevet fjernet fra omdiskuteret matrikel i Åløkkeskoven.

Billede 2: Kortudsnit fra Kommuneplanforslaget 2020. Den brune markering er det areal, som Odense Kommune har vurderet som særlig værdifuld naturområde. Bemærk det store sydvestlige område af Åløkkeskoven, som ikke længere er udpeget som naturområde.



Markant ændring i særligt område
Da kommuneplanforslaget 2020 blev offentliggjort i juli 2020, blev det nærlæst af Åløkkekvarterets Grundejerforening.

Vi var optaget af, om kommuneplanen på nogen måde muliggjorde Byggeselskabet Olav de Lindes planer om at bygger boligblokke på matrikel 27f i Åløkkeskoven.
Matrikel 27f er det areal nord for Pakhusgården, hvor ”cirkuspladsen” og ruinen af det gamle rensningsanlæg ligger, hvor der er flere §3-vådområder og hvor der i mindst 500 år har været skov. Matriklen er på 1,2 hektar eller 12.000 kvadratmeter. Det er dén matrikel, vi ønsker at bevare som skov.

Ved første øjekast blev vi lettede. Hele Åløkkeskoven – inklusive matrikel 27f – var i kommuneplanforslaget fortsat udlagt som rekreativt område og indgik som en del af ”den grønne struktur”.

Men da vi læste længere ind i kommuneplanen, kunne vi dog konstatere, at der er markante ændringer i Kommuneplanforslaget 2020 i forhold til den gældende kommuneplan 2016 (billede 3) Disse ændringsforslag vedrørte netop matrikel 27f, hvor Byggeselskabet Olav de Linde ønsker at bygge.

Sådan fungerer planen
I kommuneplanen har man opdelt Odense Kommune i 50 forskellige bydele. For eksempel Åløkkekvarteret, Østerbro, Vesterbro og Skibhuskvarteret. De forskellige bydele består af en række rammeområder, som hver beskriver de konkrete bestemmelser for et mindre geografisk afgrænset areal.

Rammeområderne i kommuneplanen er opdelt i ni kategorier. For eksempel betyder B boligoråde. E betyder erhvervsområde. R er et område udlagt til rekreative formål. Bogstavet foran områdets navn beskriver på den måde den overordnende anvendelse af rammeområdet.

Den enkelte ramme fastlægger, hvor meget byggeri, der må opføres, hvor højt det må være, og kan også fastlægge nogle særlige bestemmelser, der er vigtigt i det pågældende område.

Åløkkekvarteret er inddelt i 18 rammeområder. Fire af disse rammeområder er kategori R, altså områder udlagt til rekreative formål.

Rammeområde 10.R.3 – Snapind Skov-Dronning Olgas Vej
Matrikel 27f, som er den grund i Åløkkeskoven hvorpå Byggeselskabet Olav de Linde ønsker at bygge boligblokke, ligger i et rammeområde, der er kategoriseret R – altså et område til rekreative formål.

Men bestemmelserne for rammeområde 10.R.3 har forvaltningen forslået ændret i Kommuneplanforslag 2020.

I den gældende kommuneplan 2016 kan man læse følgende om bebyggelsesforhold for rammeområdet: ”Der må kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets vedligeholdelse og brug som friareal.”

Den sætning er væk i kommuneplanforslag 2020. Rammen regulerer altså ikke længere omfanget af bebyggelse.

Samtidig har man i kommuneplanforslaget 2020 fjernet en ”særlig bestemmelse” der fremgår af den gældende kommuneplan 2016: ”Området ønskes anvendt til rekreative formål”. (se billede 3 og 4).

Billede 3: Rammeområde 8.F116 i Kommuneplan 2016. Bemærk bestemmelsen “Der må kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets vedligeholdelse og brug som friareal.”

Matrikel 27f er heller ikke længere udpeget som et område med naturbeskyttelsesinteresse, som resten af Åløkkeskoven stadig er. I den nuværende kommuneplan er hele Åløkkeskoven udpeget som en del af kommunens Naturnetværk (se billede 1).

Indsigelser mod ændringerne
Der er blevet gjort indsigelser mod ændringerne. Åløkkekvarterets Grundejerforening og borgere i kvarteret har i høringsperioden alt lavet 13 høringsvar mod de nævnte ændringer i kommuneplanen og eller byggeri på matrikel 27f i Åløkkeskoven.

Seks procent af alle hørringsvar til kommuneplanforslaget 2020 omhandlede således et ønske om at bevare Åløkkeskoven i sin helhed. Det siger noget om den massive opbakning der er i byen til at bevare den historiske skov.

Forvaltningens forklaring
Åløkkekvarterets grundejerforening har flere gange været i dialog med By- og kulturforvaltningen om ændringerne i kommuneplanen. På et møde 25. august 2020 spurgte vi byplanchefen, hvorfor bestemmelserne var fjernet fra kommuneplanforslaget 2020.

Billede 4: Rammeområde 10.R.3 i Kommuneplanforslag 2020. Bemærk der er ingen bestemmelse, der regulerer bebyggelse på arealet. De røde rammer på billede 3 og billede 4 er indsat af grundejerforeningen.

Svaret var, at der var tale om en ”generel oprydning og forsimpling af kommuneplanen”. I et senere skriftligt svar lyder forklaringen ”redaktionelle ændringer”.

Byplanchefens svar undrede grundejerforeningen, da samme bestemmelser umiddelbart kan findes på en lang række andre rekreative rammeområder i kommuneplanforslaget 2020.

Forklaringen gentages
På et virtuelt møde 27. januar 2021 mellem Åløkkekvarterets Grundejerforening og By- og Kulturforvaltningen, hvor rådmand Christoffer Lilleholt (V) også deltog, gentog byplanchefen forklaringen, og tilføjede, at de steder hvor vi forsat kan finde den omtalte bestemmelse i kommuneplanen er fejl, som vil blive rettet inden den endelige kommuneplan bliver vedtaget.

I grundejerforeningen tog vi hende på ordet og satte os ned for at sammenligne kommuneplan 2016 med kommuneplanforslag 2020. Vi ville se på, hvordan bestemmelsen om bebyggelsesomfang optræder i den nuværende kommuneplan for at efterprøve forklaringen.

Og der gjorde vi en opdagelse.

En underlig undtagelse
I den gældende kommuneplan 2016 fremgår bestemmelsen 202 gange.
I kommuneplanforslaget 2020 fremgår bestemmelsen 209 gange. Det vil sige, at forvaltningens ”oprydning” har resulteret i, at bestemmelsen gælder for flere rammeområder. Undtagen rammeområde 10.R.3 i Åløkkeskoven, hvor den er fjernet.
Det virker underligt.

Men der er også noget andet, der er underligt.

Det grønne Danmarkskort
I 2017 vedtog den daværende regering en ændring i planloven, som indebærer, at kommunerne skal foretage en samlet planlægning for naturbeskyttelsesinteresser og et såkaldt Grønt Danmarkskort.

Ifølge planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14 skal kommuneplaner indeholde retningslinjer og kort, der beskriver: ”varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder, samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort”.

I kommuneplanen 2016 var kommuneplanramme 8.F116 (det, vi nu kender som 10.R.3 – Snapind Skov – Dronning Olgas Vej) udpeget som særlig økologisk forbindelse.
I kommuneplanforslaget 2020 er rammeområdet slet ikke udpeget som et areal med naturbeskyttelsesinteresser. Faktisk er hele det sydvestlige hjørne af Åløkkeskoven (omkring 1,6 hektar) ikke udpeget som naturbeskyttelsesinteresse.

Det betyder også, at den del af den historiske skov slet ikke fremgår at Det grønne Danmarkskor (se billede 2).

Vi spurgte os selv: Jamen, hvad har ændret sig på fire år i Åløkkeskoven, siden området ikke længere er værd at beskytte?

Det er svært at få svar på.

Hvor er miljøvurderingen?
Grundejerforeningen har gennem aktindsigt bedt forvaltningen om at sende den miljøvurdering, der ligger til grund for de ændrede naturbeskyttelsesinteresser i Åløkkeskoven. Uden resultat.

På mødet med forvaltningen 27. januar i år spurgte grundejerforeningen derfor igen ind til grundlaget for de ændrede naturbeskyttelsesinteresser i den sydvestlige del af Åløkkeskoven.

Her fik vi oplyst, at der ikke ligger nogen egentlig miljøvurdering eller naturundersøgelses til grund for ændringen.

Så hvorfor er ændringerne af naturbeskyttelsesinteresserne foretaget? Det savner vi fortsat svar på.

Derfor fortsætter vi
Grundejerforeningens store fokus på de små ændringer, skyldes, at foreningen ønsker at bevare Åløkkeskoven i sin helhed.

Ændringerne undrer os, fordi vi ikke er blevet præsenteret for en troværdig begrundelse for dem.

Og ændringerne bekymrer os, fordi de små ændringer vil gøre det nemmere at give dispensation til byggeri af boligblokke i Åløkkeskoven.

Hvis altså kommuneplan 2020-2032 bliver vedtaget som den ser ud lige nu.

Sådan gjorde vi
Da vi ved gennemgang af kommuneplanforslaget 2020 blev opmærksom på, at bestemmelsen om byggeri var fjernet fra rammeområdet i Åløkkeskoven, var det vigtigt for os at finde ud af om det var en generel ændring, som forvaltningen gav udtryk for.

Derfor downloadede vi alle rammeområderne i den gældende kommuneplan som ét pdf-dokument. Nu kunne vi nemt søge efter bestemmelsen i dokumentet, og kunne på den måde konstatere, at den var gældende for 202 rammeområder i 2016.

Vi gjorde det samme med kommuneplanforslaget 2020, og kunne konstatere, at bestemmelsen var gældende for 209 rammeområder i den nye plan.

Endelig har vi gennemgået alle 202 rammeområder i kommuneplan 2016 et for et og sammenlignet dem med de tilsvarende rammeområder i kommuneplanforslaget 2020.
Her kunne vi konstatere, at 194 rammeområder fortsat havde bestemmelsen i kommuneplanforslaget 2020.

På otte rammeområder (inklusive 10.R.3) var bestemmelsen fjernet. Men ligeledes tilføjet på 15 andre.

Det vil vi gøre
Kommuneplanforslaget skal formentlig behandles i By- og Kulturudvalget 2. marts i år. Når kommuneplanforslaget er godkendt i udvalgt skal det endeligt godkendes af byrådet.

Efter at forvaltningen på vores møde 27. januar forklarede, at der var fejl i et stort antal rammeområder i kommuneplanforslaget, kan vi konstatere, at forvaltningen nu har lukket ned for online-adgang til disse. Det fremgår af kommunes hjemmeside at: “Rammerne er ved at blive opdateret til den endelige vedtagelse.”

Frem til godkendelsen af kommuneplanen vil vi arbejde for at den sidste del af Åløkkeskoven også bliver klassificeret som “Særlig værdifuld naturområde” ligesom resten af skoven. Det er vigtigt for naturbeskyttelsen og for bevarelse af Åløkkeskoven i sin helhed, at hele skoven bliver udpeget “Særlig værdifuld naturområde” og registeret i Det Grønne Danmarkskort.

Tekst: Lars Hartvig Linaa
Illustrationer: Odense Kommune/Miljøstyrelsen

FAKTA: GRØNNE SAMMENHÆNGE
Naturområder, skove og landskaber af særlig værdi, der trækker naturen ind i byens parker og fritidsanlæg og forbinder by og land.

De grønne sammenhænge bindes sammen af de grønne hovedstier i vores rekreative stinet.

Stierne giver adgang til de natur- og rekreative oplevelser, som kendetegner hele grøn-blå struktur. Kilde: Kommuneplan 2020

 

FAKTA: GRØNT DANMARKSKORT
Grønt Danmarkskort er en kortlægning af, hvor Odenses vigtigste natur er i dag, og hvor naturarealerne kan udvide sig.

Odense vil være Danmarks grønneste storby. Dette inkluderer blandet andet arbejdet med biodiversitet inden for både dyr og planter.

En udvidelse og forbedring af kommunens naturarealer skal medvirke til at stoppe tilbagegangen i naturens mangfoldighed.

Grønt Danmarkskort skal styrke sammenhængen mellem større eksisterende, værdifulde naturområder.

Planter og dyr skal kunne sprede sig mellem naturområder uden barrierer i landskabet. Kilde: Kommuneplan 2020

 

 

 

Kuréren har fået ny mailadresse

Hurra. Takket være overtagelsen af internetdomænet Åløkke.dk, har vi kunnet oprette en ny mail til Kuréren med en adresse, der er virkelig nem at huske: Kureren@åløkke.dk.

Kuréren er det fælles beboer- og kirkeblad for Hans Tausens Sogn og Åløkkekvarteret. Det udkommer 10 gange om året, trykkes i 2600 eksemplarer og omdeles til samtlige husstande i sognet.

Tekster og billeder til Kuréren kan altså fra nu af mailes til: kureren@åløkke.dk. Redaktøren kvitterer altid for modtagelsen, så hvis vi er forbi deadline, og du endnu ikke har modtaget en kvittering, er din mail af en eller anden grund ikke nået frem. Så prøver du bare igen.

Deadline for marts-Kuréren 2021 er 20. februar.
Hans Faarup, redaktør af Kuréren

Grønne alger ved Langesøstien

Forsinkelsesbassinet ved Langesøstien fotograferet op mod de nye rækkehuse i Gartnerbyen. Foto: Kuréren

Er vandet ved Langesøstien forurenet? Det er der nok mange, der har spurgt sig selv. Vi har spurgt VandCenterSyd. 

Det lange forsinkelsesbassin for regnvand ved Langesøstien er – især i den ende tættest på Rugårdsvej – dækket af et grønt lag. Vi har talt med VandCenterSyd om de grønne alger, der tydeligt ses i store områder på overfladen af vandet.

VandCenterSyd oplyser, at der skete to forskellige fejl sidste år i forbindelse med Gartnerbyen i april og i august sidste år. Disse fejl blev rettet hurtigt.
Man forventer ikke flere fejlkoblinger af regnvandsafløb og spildevandsafløb i Gartnerbyen.

Det er ganske normalt med vækst af grønne alger i de første to år i et nyetableret bassin. Det skulle rette sig med tiden. Og senere kan vi forvente fisk i bassinet, forlyder det fra VandCenterSyd. Myhr/Faarup

Kurérens mail er ude af drift

Beboer-og kirkebladet Kurérens mailkonto er ude af drift. Muligvis er den blevet hacket. Så vi kan ikke modtage indlæg til februarbladet, der udkommer lørdag 6. februar.

Hvis I har sendt noget til bladet inden for den seneste uge, har I efter et døgns tid fået et svar om, at beskeden var ufuldstændig eller noget i den stil. Det betyder, at bladet ikke har modtaget det, I sendte. Indtil videre vil jeg bede jer om at sende indlæg til bladet til min private mail: hansfaarup@gmail.com.

Der var deadline i søndags, så skynd jer, hvis I har noget, der skal med i bladet. Jeg kvitterer ALTID for modtagelse af stof, så hvis I ikke har fået en mail om, at stoffet er modtaget, ja, så kan I roligt regne med, at det ikke er det ikke.

Jeg beklager besværet, og I får besked både her og gennem bladet, når en ny mailadresse er klar.

Med venlig hilsen
Hans Faarup, redaktør af Kuréren

Grundejer-formand tilbyder rundvisning i Åløkkeskoven

De seneste måneder har flere politikere i Odense Byråd været på rundvisning i Åløkkeskoven, så de med egne øjne kan se det naturområde, byggeselskabet Olav de Linde ønsker at bebygge.

Men andre end politikere kan også få en rundvisning. En læserbrevsskribent rettede i Fyens Stiftstidende kritik af beboerne i Åløkkekvarteret, som han mente stod i vejen for byens udvikling.

Carsten Myhr , i midten, har tidligere vist blandt andre rådmand Brian Dybro, til venstre, rundt i skoven. Her sammen med Lars Hartvig Linaa fra grundejerforeningens bestyrelse. Foto: Axel Lund Henriksen

Det stod klart, at skribenten aldrig selv havde set det område, han skrev om, så Åløkkekvarterets Grundejerforening inviterede ham med på en gåtur i området. Han tog imod invitationen og blev vist rundt i den skov, der er i fare som følge af planerne om etageejendomme i forlængelse af Pakhusgården.

Efter turen havde skribenten ændret holdning til det, han havde skrevet i sit læserindlæg. Han mente nu, at der ikke bør bygges i skoven.

Formanden for grundejerforeningen, Carsten Myhr, tilbyder at vise rundt på arealet for alle, der har interesse i sagen. Vi må dog kun være i alt 10 personer ad gangen. Alt foregår udendørs.

Formanden kan kontaktes på mail myhr@nal-net.dk eller telefon 40 30 97 80.

Foreningen for beboere i Åløkkekvarteret i Odense

Se kvarterets blad her: Kuréren
 
Følg sagen om byggeri i Åløkkeskoven på denne Facebook-side: Bevar Åløkkeskoven
 
Foreningens bestyrelse valgt i september 2021:
Carsten Myhr (formand),Lars Hartvig Linaa (næstformand), Alexander Danker (kasserer), Hans Faarup (sekretær, redaktør), Peer Gyldenbrand Jochumsen, Henrik Kjær Larsen, Carsten Aadahl Madsen.
Suppleanter: Henrik Jacobsen og Michael Holck
 
CVR-nummer: 36640227